Idéworkshop for studerende i Kolding
Medbring dine studiekammerater og vær med til at idéudvikle en forretningsidé, få faglig sparring på idéen og bliv inspireret.
PROGRAM
kl. 13.00 - 13.30 Velkomst og åbning af idéworkshop
Vi åbner workshoppen på scenen i Nicolai komplekset, hvor vi byder velkommen og fortæller kort om baggrunden for arrangementet.
Jobfighterbussen, der behandler emnet social iværksætteri holder foran pladsen og kan besøges for input til emnet.
Mød samtidigt deltagerne fra STARTUP BUZZ
The STARTUP BUZZ er en specialindrettet bus, der i uge 46 (international
iværksætteruge) kører 10-20 iværksættere rundt i Danmark på en ‘moderne dannelsesrejse’. På rejsen møder iværksætterne en divers skare af fremsynede, succesfulde og nytænkende mennesker og virksomheder, som de kan lære af for at styrke deres egen forretningsplan. En brainboost-bouillonterning om man vil!
kl. 13.30 Så går vi til posterne
Der er workshops i House of Innovation, House of Design og Business Kolding. Rammerne og rækkefølgen er forskellig, men programmet er stort set det samme.
Da dette er en arbejdende workshop, bedes du medbringe computer.
kl. 13.45 - 14.30 Indledende workshop: Idégenerering
Vi arbejder med principperne i idégnerering. Alle der endnu ikke har en forretningsidé at arbejde med, kan her få en god idé at tage udgangspunkt i resten af dagen.
Har man allerede en idé er der her mulighed for at idéudvikle på et afgrænset område.
kl. 14.30-15.15 Workshop 1 :: CONNECT Denmark
CONNECT Denmark rådgiver primært vækstiværksættere, dvs. personer eller virksomheder, der har et unikt produkt, teknologi og/eller koncept med potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.
Der gives et kort oplæg om, hvad CONNECT Denmark lægger vægt på i deres sparring. Herefter er der mulighed for at stille spørgsmål og arbejde med egen forretningsidé sammen med Startup Buzz'ers samt CONNECT Denmark.
kl. 15.15 - 16.00 Workshop 2 :: Design
Ulrik Jungersen, daglig leder af House of Design og underviser på Designskolen, giver et kort indlæg om, hvordan man kan identificere muligheder og potentielle indsatsområder for at bruge design i virksomheden.
Herefter er der mulighed for at stille spørgsmål og arbejde med egen forretningsidé sammen med Startup Buzz'ers samt Ulrik Jungersen og Dansk Design Center.
kl. 16.00 - 16.45 Workshop 3 :: Social Iværksætteri
Der gives en introduktion til, hvordan man kan skabe en socialøkonomisk virksomhed
Herefter er der mulighed for at stille spørgsmål og arbejde med egen forretningsidé sammen med Center for Socialøkonomi.
kl. 16.45 fælles gang tilbage til Sct. Nicolai komplekset
Der udleveres goodiebags og samles op efter eftermiddagens program.
Ved arrangementets afslutning forventer vi at der er grundlag for at udarbejde en ansøgning til Venture Cups idékonkurrence
Tilbage til forrige side