Øg din omsætning på de nære eksportmarkeder!
I anledning af Global Entrepreneurship Week – uge 46 inviterer Holbæk Regionens Erhvervsråd i samarbejde med konsulent Keld Harbo, Eksportrådet, Væksthus Sjælland og virksomheden Chic Antique til information om vækst gennem eksport med fokus på Sverige og Tyskland.
Hvorfor plukker vi ikke de lavesthængende frugter i vore nabolande?
Analyser viser at Tyskland er kommet relativt hurtigt igennem den finansielle og økonomiske krise - båret af en forøget eksport til bl.a. Kina og Indien. Tyskland udgør et meget væsentligt marked for Danmark. Den danske eksport til Tyskland udgjorde i 2008 101 mia. kroner, hvilket var det højeste niveau i seks år. I 2009 faldt eksporten i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise til 85 mia. kroner. I 2010 steg den igen til 91 mia kr. men vi kan gøre det endnu bedre, hvis vi gør en indsats.
Kilde (Ekportrådet)
Sverige udmærker sig ved at have nærmest asiatiske vækstrater. Men i modsætning til Tyskland er en meget stor del af opsvinget drevet af den indenlandske efterspørgsel. Det går dog også fornuftigt for svensk eksport, der får stadig bedre fat i det internationale opsving.(Kilde:DI)
Det er baggrunden for, at vi som danske virksomheder bør se muligheder i forøget vækst gennem eksport til netop Tyskland og Sverige. - Kom og hør mere om hvorfor og hvordan!
Program:
Kl. 15.00
Velkomst ved Holbæk Regionens Erhvervsråd
Kl. 15.10 – 16.15
Hvorfor eksport som vigtigt element i min virksomheds udvikling!
Oplæg ved konsulent og direktør Keld Harbo, Berkland Consulting ApS
kl. 16.15-16.30
Kaffe/kage og netværk.
Kl. 16.30 – 17.00
Case - Sådan gjorde vi! - Allan Kienast fra Chic Antique fortæller, hvordan de arbejder i Sverige og Tyskland.
Kl. 17.00 – 17.30
Hvilken hjælp kan jeg få fra Eksportrådet og Væksthus Sjælland?
v/Allan Melander, Væksthus Sjælland, Jan Larsen og Thomas Wilhelmsen, Eksportrådet
Tilbage til forrige side