De Kunstneriske Uddannelser og Iværksætterkraften
Entreprenørskabskonference for Kulturministeriets Uddannelser
Et fælles mål for Kulturministeriets uddannelser er at skabe dimittender, der går ud i verden med et højt fagligt niveau. Et andet fælles mål er at skabe de optimale beskæftigelsesmuligheder for dimittender fra de kunstneriske uddannelser. Derfor er to af hovedspørgsmålene ved konferencen:
Hvordan kan entreprenørskab styrke de kunstneriske dimittender?
Hvad betyder entreprenørskab for de kunstneriske uddannelser?
Vi går i dybden med hvad innovation, iværksætteri og entreprenørskab kan betyde for de kunstneriske uddannelser. Vi ser på, hvordan man i praksis arbejder med at styrke foretagsomhed og skabe selvstændige studerende, der omsætter kunstneriske og kreative kompetencer til handling og værdi for dem selv, de omgivende brancher og det omgivende samfund.
Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise, CAKI - Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation og Kulturministeriet samt KUR.
Se programmet her (PDF-format)
Tilbage til forrige side