Innovation Cup 2011 - Viborg
Dania inviterer virksomheder til at deltage i Innovation Cup, da involvering og interaktion mellem virksomheder og vore studerende erfaringsmæssigt giver stor værdi for alle.
Hvad er Innovation Cup?
Innovation Cup afholdes over to dage og er for alle Danias 1. års akademi -studerende. Det betyder, at vi blander faglige linjer og uddannelsesretninger sammen i teams, hvilket sikrer en innovativ tværfaglighed. Vi regner med deltagelse af tæt på 800 studerende, der over to dage arbejder innovativt med at skabe værdi for en virksomhed med brug af de tillærte kreative teknikker.
Hvad indebærer deltagelse i Innovation Cup uge 46, 2011?
Erhvervsakademi Dania har gode erfaringer fra tidligere involverede virksomheder, som har oplevet værdien af samarbejdet.
Konkret dækker indsatsen over:
-
Aktiv profilering over for 20-30 årige i et involverende miljø
-
Dialog og crowd sourcing med minimum 10 arbejdsgrupper under Innovation Cup
-
I leverer et dilemma, som er udfordringen – formuleret i en sætning
-
Ideer, tanker og oplæg udarbejdet og samlet i idékatalog
-
Vi udsender typisk 5-7 pressemeddelelser i forbindelse med Innovation Cup
-
Jeres navn og logo nævnes i al materiale og på web
-
En strategisk brandingværdi ved at deltage i aktiviteter med iværksætteri og innovation foruden det stærke fokus netop uge 46
I er også meget velkommen til at bidrage ved en produktpræsentation eller med præmier, ligesom oplæg om innovation i jeres virksomhed er meget velkomne.
Ved interesse vil vi konkret kunne samarbejde om:
-
Sponsorat af præmier
-
Sponsorat af materialer til messen
-
Faglige indlæg
-
Åbning af messe
-
Aktiviteter på jeres medier
-
Andre kreative fælles aktiviteter
Hvor
Innovation Cup uge 46, 2011 onsdag den 16. og torsdag den 17. november finder sted på fire boot-camps i Viborg, Skive, Horsens og Randers.
Hvordan starter vi samarbejdet op?
Kontakt Marianne Nilsson på 8711 4041, 2932 8101 eller mail til mn@eadania.dk, for at høre mere om de konkrete muligheder.
Tilknyttede filer
Invitation Dania Innovation Cup 2011
Tilbage til forrige side
Tilbage til forrige side