Power
Forside Børn og Unge Iværksættere Virksomheder Om "MAXIMER Dit Potentiale"

Iværksætterugen: "MAXIMER Dit Potentiale" var en stor succes

I uge 47 2009 satte hele Danmark fokus på iværksætteri og vækst. Ugen igennem var der mere end 100 tilbud til alle dem, der drømmer om at starte virksomhed eller se deres virksomhed vokse - fra iværksætterspirer i grundskolen til direktører med vækstambitioner. Omkring 10.000 valgte at deltage i de mange events, konkurrencer, foredrag og workshops landet over.

Succesen gentages i 2010, i uge 46

Topmøde indledte ugen

Iværksætterugen blev skudt i gang med et topmøde, hvor Lene Espersen mødtes med repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsessektoren, rådgiverne og erhvervsorganisationerne. Sammen fandt de svar på, hvordan Danmark kommer helt i front på iværksætterområdet. Mentorer til iværksættere, let adgang til iværksætterrådgivning og entreprenørskab ind i alle uddannelser, var nogle af forslagene.

Læs mere om topmødet - klik her

Bag kampagnen

Bag kampagnen stod Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med mere end 30 private og offentlige organisationer, der arbejder bredt med iværksætteri og vækst. Med initiativet i uge 47 ønskede de mange partnere bag kampagnen at understrege, at det er muligt at få succes som iværksætter på trods af krisen.

MAXIMER Dit Potentiale var en del af den verdensomspændende iværksætterkampagne Global Entrepreneurship Week