At arbejde hos Væksthuset
Som medarbejder hos Væksthus Hovedstadsregionen arbejder du i et ambitiøst og forretningsorienteret miljø. Fælles for alle i Væksthuset er, at vi har en stor passion for at hjælpe de virksomheder, vi møder. Vi hjælper dem med at vokse sig større og arbejder på at skabe de bedste rammevilkår. Vi synes, at de små virksomheder er Danmarks hemmelige helte.
Væksthus Hovedstadsregionen er en forholdsvis ny organisation, der selv er præget af en stor portion iværksætterånd. Beslutningsvejene er korte - vi er en uformel og åben organisation, hvor samarbejde og gode relationer internt såvel som eksternt er nøglen til succes.
En alsidig hverdag
Vi er i kontakt med mere end 1000 mindre virksomheder om året, og vi møder virksomhedsejere med mange forskellige udfordringer. Samtidig samarbejder vi med stat, region og kommuner om at skabe de bedste vækstvilkår og samarbejdsplatforme for virksomhederne.
Hverdagen i Væksthuset er alsidig og stiller store krav til din faglighed og personlighed. Derfor lægger vi også vægt på faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor viden og forskellige kompetencer bliver bragt i spil.
Vi spænder vidt
Væksthusets medarbejdere har høstet deres erfaringer og kompetencer på tværs af brancher og landegrænser. Hos os er du derfor en del af et team med mange forskellige kompetencer, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder og slet ikke kan lade være med at tænke i nye baner.
Mange af Væksthusets medarbejdere har selv startet egne virksomheder eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største virksomheder.
Vores vision og mission
De ledestjerner der driver os som organisation, har vi formuleret således:
Vision: Sammen med vores kunder og partnere har vi i 2015 skabt et internationalt førende vækstmiljø for virksomheder og iværksættere.
Mission: Vi aktiverer vækstpotentialet hos virksomheder og iværksættere i Hovedstadsregionen.
Vil du vide mere om jobmuligheder hos Væksthus Hovedstadsregionen er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Jette Jensen på: jj@vhhr.dk/ 3010 8085