Beskyt din viden
Patent-, design- eller varemærkeregistrering. Er virksomhedens unikke viden beskyttet, og hvordan kan IPR (Intellectual Property Rights) styrke bundlinjen? Lad Væksthus Hovedstadsregionen give dig overblikket.
Vil du lancere et nyt produkt, ud på et eksportmarked eller skaffe kapital, så er afklaringen af, hvilke rettigheder du skal tage eller forsvare afgørende. Væksthuset hjælper dig med at få overblik over, hvordan du beskytter det unikke ved din viden og dine produkter, og hvordan du udnytter dine rettigheder bedst muligt.
Væksthusets IPR-eksperter hjælper dig med:
- sparring på IPR-pakken. Pakken giver økonomisk støtte til at afklare mulighederne for beskyttelse
- IPR: Køb og salg af licenser. Til eneret eller til at styrke virksomhedens konkurrenceevne
- vejledning til køb og salg af patenter, design og varemærker
- netværk af patentrådgivere. Markedet er stort med mange specialiserede kompetencer. Vi har et godt netværk og hjælper dig med at finde de helt rigtige patentrådgivere til opgaven
Book et møde med en vækstkonsulent og få kvalificeret, uvildig og professionel sparring om, hvordan viden i din virksomhed bliver beskyttet.