Bliv klogere på den kommunale indkøber
Nu har du chancen for at møde en række kommunale indkøbere ansigt til ansigt og få en bedre forståelse for deres beslutningsprocesser.
Væksthus Hovedstadsregionen og en række af hovedstadens kommuner inviterer den 28. november til en formiddag, hvor du kan blive klogere på salg til kommunerne. Få viden om kommunens arbejdsgange, indkøbspolitiker og find ud af hvem, der tager beslutningerne. Vækstmødet sætter fokus på indkøb inden for velfærdsområderne (børn-, unge-, ældre- og socialområdet).
dato og tid : Mandag den 28. november 2011 kl. 8:45 – 13:00.
Sted: Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg.
Pris: 400 kr. ekskl. moms
Tilmelding: Tilmeld dig vækstmødet her 
Vækstmødet den 28. november 2011 giver dig:
- indsigt i kommunernes indkøb inden for velfærdsområdet
- forståelse for og værktøjer til at opbygge relationer med kommuner
- et 1:1 møde med en kommunal indkøber – få gode råd til din salgsstrategi
Vækstmødet er for dig der:
Er SMV og allerede har erfaring med kontakt til kommunerne, men har brug for mere viden for at komme igennem.
Program den 28. november:
8:45 – 9:00: Registrering
9:00 – 9:15: Frederiksberg Kommune byder velkommen
9:15 – 9.35: Salgsindgange til kommunen: organisering og beslutningsprocesser
9:35 – 9:45: Netværk
9:45 – 11:45: 1:1 Møder med indkøbere + workshops med Institut for Business to Government og indlæg ved virksomheder, der allerede sælger til kommuner.
11:45 – 12:20: Frokost + tre guldkorn fra Institut for Business to Government
12:20 – 13:00: Afrunding
Udover muligheden for 1:1 sparring med en række indkøbere byder formiddagen også på workshops med konsulentbureauet Institut for Business to Government, der er eksperter i kontakt til kommunerne. Institut for Business to Government kontakter alle deltagerne på forhånd og hører om deres udfordringer. På den baggrund planlægger de to workshops, der tager udgangspunkt i deltagerne ønsker.
Læs mere om Institut for Business to Government
Sidst opdateret: 24.11.2011