Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere at vide om hvad der sker i dit væksthus.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Invitation: Brug en bydel som dit bæredygtige show-room
2100.nu mobiliserer en bydel til at reducere CO2 og skabe forandring. Arbejder din virksomhed med grøn transport, energi/byggeri eller affald, kan I få adgang til at teste og vise bæredygtige produkter i samarbejde med bydelens borgere og erhvervsliv.
Den 28. oktober holder 2100.nu show-room møde om mulighederne for virksomheder.
Praktiske oplysninger:
Dato og tid: Torsdag den 28. oktober kl. 9:00 – 12:00
Sted: Væksthuset Hovedstadsregionen, Gribskovvej 4, 2100 København Ø
Tilmelding: Tilmeld dig her
Program
Kl. 08:30: Ankomst og morgenmad
Kl. 09:00: Velkommen v/ Væksthus Hovedstadsregionen
Kl. 09:15: Introduktion til 2100.nu og muligheder
Kl. 10:00: Københavns Energi, Amagerforbrænding, Move About og Tandrup Water Solution fortæller om erfaringer med at deltage i 2100.nu
Kl. 11:00: 3 workshops om energi/byggeri, transport og affald/forbrug
Kl. 12:00: Frokost
2100.nu tilbyder:
- Hjælp til markedsføring og eksponering af dine bæredygtige løsninger i en bydel, som arbejder med bæredygtig omstilling.
- Mulighed for test af dit bæredygtige produkt i dialog med en hel bydel.
- Samarbejde om udvikling af nye produktløsninger.
- Adgang til et helt nyt show-room i direkte dialog med kunderne.
Hvad er 2100.nu?
2100.nu er Østerbros energireduktionsprojekt og er verdens første bydelsdrevne innovationsprojekt, der sætter fokus på en bydels samlede CO2-udledning. Sammen kan Østerbro arbejde aktivt for at finde løsninger til at nedsætte CO2-forbruget med ca. 10 % inden for det første år og mere på sigt. Projektet har et budget på ca. 15 millioner plus at der bliver installeret fjernaflæsningsmålere i hele bydelen.
Læs mere på www.2100.nu