
Hvad kræver det at sælge internationalt lige nu og hvilke overvejelser, skal du gøre dig? Der er masser af muligheder – få svarene på eksportkonferencen, Global Business Day den 12. juni. Det er gratis at deltage.
TID OG STED:
Fredag den 12. juni kl. 8:30 - 13:00
Væksthus Hovedstadsregionen (Symbion)
Gribskovvej 4, 2100 København Ø
PRIS:
Gratis
(tilmelding nødvendig)
TILMELDING:
Arrangement er fuldt booket
PROGRAM:
Kl. 08:30 TJEK IND OG MORGENMAD
Kl. 09:00 VELKOMMMEN > DIREKTØR MARLENE HAUGAARD, VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN
Kl. 09:15 HVOR FINDER DU NYE EKSPORTMULIGHEDER I SVÆRE TIDER? > CHEFØKONOM JACOB WARBURG, DANMARKS EKSPORTRÅD
Fleksibilitet er et must. Skal man sætte priserne ned, satse på nye produkter og markeder eller noget helt fjerde, fordi en verdensomspændende finanskrise kradser? Hvad kræver det af virksomheden at sælge internationalt lige nu, og hvilke overvejelser skal man gøre sig? Få et kvalificeret bud på, hvor langt det er nødvendigt at gå og hvor mulighederne er - for de findes nemlig!
Kl. 09:45 SÅDAN GØR DU DIG ATTRAKTIV FOR INTERNATIONALE INVESTORER > JEFF SNIDER, NEXT STAGE BUSINESS ACCELERATION
Der er forskel på at tiltrække dansk og international kapital, og du kan ikke bare overføre dine erfaringer fra det danske marked direkte. Men hvori ligger forskellene, og hvad har du brug for for at tiltrække internationale investorer - fra forretningsplan og »elevatortale« til netværk? Få Jeff Sniders konkrete bud på, hvordan du gør dig attraktiv.
Kl. 10:30 MINI-EKSPORTMESSE OG NETVÆRK
MØD: Danmarks Eksportråd, Håndværksrådet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, DI , Nopef (Nordisk Projekteksportfond), AIESEC, ATRIUS m.fl.
Kl. 11:00 INTERNATIONALE PARTNERSKABER SKABER SALG > ANNA MARIA DYHR ULRICH, SENIOR CONSULT, DI
Mange tager for givet, at man bare skal levere et produkt til aftalt pris, så kommer resten af sig selv. Intet kunne være mere forkert! Internationale partnerskaber kræver, at du gør det let, attraktivt og indbringende, hvis en partner skal købe dit produkt igen og igen. Hav konceptet helt på plads - fra produkt og pris, til støtte til marketing og markedsudvikling - før du forhandler.
Kl. 11:30 SALG PÅ INTERNATIONALE MARKEDER - HVORDAN KOMMUNIKERER DU? > DAVID HOSKIN, EYE FOR IMAGE
Mange danske virksomheder misser muligheden for at motivere deres udenlandske kunder, fordi de glemmer helt basale ting i deres kommunikation. Med udgangspunkt i konkrete cases får du input til, hvad der virker, og hvad der ikke virker samt eksempler på, hvornår det kan betale sig at brande sig som en dansk virksomhed og, hvornår det er bedst at nedtone danskheden.
Kl. 12:15 PANELDEBAT - NYE EKSPORTMULIGHEDER EFTER KRISEN > FORSKNINGSCHEF CARSTEN BECK, INSTITUT FOR FREMTIDSFORSKNING
Jeff Snider og Carsten Beck giver deres bud på hvordan (erhvervs)livet kommer til at se ud efter finanskrisen. I øjeblikket spares der, hvor man kan, og flere led i de eksisterende arbejdsprocesser forsvinder. Hvilke konsekvenser får det for fremtidens globale samhandel på både godt og ondt? Hvad sker der i kundernes indkøbsmønstre, og hvordan påvirker det vores produkter og forhandlingsparametre - og ikke mindst: hvilke nye muligheder opstår der ud af dette?
KL. 13:00 FROKOST OG TAK FOR I DAG
TILMELDING:
Arrangement er fuldt booket.
Bestil gratis temaavis om internationalisering
I forbindelse med konferencen udgiver vi en temaavis med virksomhedscases, eksperter og gode tips til at komme videre på nye markeder. Du kan bestille temaavisen gratis her.
(Modtager du i forvejen vores invitationer og temaaviser vil du automatisk modtage temaavisen, og du behøver ikke bestille den.)
Sidst opdateret d. 10.06.2009
Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere at vide om hvad der sker i dit væksthus.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her