Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere at vide om hvad der sker i dit væksthus.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Innovation - sådan kommer du fra ide til værdi
Innovation er værdifulde løsninger, der skaber resultatet på bundlinjen. Hør, hvordan du arbejder konkret med innovation i din virksomhed.
Download:
Innovation v/ salgsdirektør - Kenneth Loberg
Innovation v/ vækstkonsulent Kaare Trudsø
Nye innovationsformer i mindre virksomheder v/ seniorkonsulent Kristina Nielsen
Grib begejstreringen og få hele gevinsten v/ Valuespotter
Dato og tid: Den 7. juni kl. 15 - 20
Sted: Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup
Pris: 400 kr. ekskl. moms
Tilmelding: Tilmeld dig her
Download: Download brochure her
Hele vejen rundt om innovation
Hvordan sikrer man resultater, og hvorfor er det så vigtigt at inddrage kunder, samarbejdspartnere og interessenter? Få svarene på dette vækstmøde, hvor du får konkrete værktøjer til at arbejde målrettet med innovation i din virksomhed.
Udvikling af hele forretningsmodellen
Gennem indlæg, cases og workshops finder du ud af, hvor for innovation ikke kun er produktudvikling, men noget som skal have indflydelse på hele forretningsmodellen. Og så får du ledelsesværktøjer, der gør, at innovationsarbejdet også er med til at skabe begejstring og højere produktivitet blandt medarbejderne.
Kom med til vækstmødet, fordi du vil vide mere om:
- innovation, og hvordan det kan indgå i din forretningsmodel
- konkrete innovationsprocesser
- hvorfor innovation ikke kun er produktudvikling, men også forretningsudvikling
- værktøjer til værdiskabende innovation
- højere motivation og produktivitet gennem innovation
Især små og mellemstore virksomheder har en fordel i innovationsarbejdet, fordi alle medarbejdere i hele virksomheden kan involveres på én gang. Udover værdifuld nytænkning giver innovationsprocesserne mere begejstring og højere produktivitet blandt medarbejderne.
Program
Kl. 15.00 – 15.10: Velkomstdrink
Kl. 15.10 – 16.00: Rundvisning hos Kopenhagen Fur
Vækstmødet finder sted hos Kopenhagen Fur i Glostrup - verdens største auktionshus for rå pelsskind. Salgsdirektør Kenneth Loberg viser, hvordan Kopenhagen Fur arbejder med kreativitet, innovation og pelshåndværk. Du vil se nogle af de løsninger, der bliver uddybet senere i programmet.
Kl. 16.00 – 16.05: Borgmester John Engelhardt, Glostrup Kommune, byder velkommen
Glostrup Kommune, som i 2010 vedtog erhvervspolitikken »Viden i fokus«, hvor innovation er et af indsatsområderne, byder velkommen til en innovativ eftermiddag hos en af kommunens kreative og markante virksomheder.
Kl. 16.05 – 16.15: Hvad er innovation – og hvorfor?
Innovation kan defineres på mange måder. Grundlæggende handler det om at gøre nytænkning til forretning. Kaare Trudsø giver Væksthusets definition på innovation og fortæller, hvorfor innovation/nytænkning er det vigtigste redskab af alle til at skabe vækst.
• Vækstkonsulent Kaare Trudsø, Væksthuset. www.vhhr.dk
Kl. 16.15 – 16.40: Kopenhagen Fur sprænger rammerne for arbejdet med pels
Innovation er en vigtig del af Kopenhagen Furs strategi. Salgsdirektør Kenneth Loberg giver sine bud på, hvordan innovationsarbejdet udvikler produkterne, så de understøtter kundernes forretning. Hør fx om en innovativ løsning til vakuumindpakning af skind, som er Kopenhagen Furs nyeste projekt.
• Salgsdirektør Kenneth Loberg, www.kopenhagenfur.com
Kl. 16.40 – 18.00: Workshop: Innovation i et begejstringsøkonomisk perspektiv
På denne workshop vil Iben Cort Eiby og Kim Bentzen fortælle om stærke medarbejderoplevelser i innovationsprocessen. Du får konkrete ledelsesværktøjer med hjem – både til at støtte den markedsorienterede innovationsproces og til den interne proces, som skaber større engagement og produktivitet hos medarbejderne.
•Masters i oplevelsesøkonomi, Iben Cort Eiby og Kim Bentzen, www.valuespotter.dk
Kl. 18.00 – 19.00: Middag
Kl. 19.00 – 19.45: Værdien af co-creation, brugerdreven innovation og sociale medier
Flere markante trends inden for innovation influerer kraftigt på mange virksomheders forretningsstrategier. Kristina Nielsen fra Teknologisk Institut, der netop nu afprøver nye innovationsformer i praksis, vil belyse flere af de betydeligste trends – internettet, og dets betydning for virksomheders innovationskapabilitet, samt værdien af co-creation og involvering af brugere.
• Seniorkonsulent Kristina Nielsen, www.teknologisk.dk
Kl. 19.45 – 20.00 Sådan kommer du videre med innovation
Brænder du for at komme hjem og nytænke i din virksomhed efter dagens mange indspil? Kaare Trudsø fortæller, hvad Væksthuset kan bidrage med, så du kommer i gang og får succes med innovation i din virksomhed.
Hør om de mange muligheder for sparring, værktøjer, processer, projekter, offentlige innovationsmidler og netværk.
• Vækstkonsulent Kaare Trudsø, Væksthuset. www.vhhr.dk
Kl. 20.00: Tak for i dag