Har I kompetencer til at skabe fremtidens velfærdsløsninger og bedre livskvalitet for ældre?
Har I kompetencer, teknologi og ressourcer, der kan være med til at skabe bedre livskvalitet for ældre? Som deltager i Lev Vel projektet får I en unik mulighed for at udvikle prototyper og koncepter sammen med blandt andre forsknings- og videninstitutioner og teste dem på målgruppen.
Som en del af Lev Vel projektet får I adgang til forsknings- og vidensinstitutioner, potentielle kunder (kommuner og andre), slutbrugerne (de ældre borgere) og kommercialiseringsmuligheder.
Som deltager i Lev Vel får I:
- mulighed for at være en del af et innovativt udviklingsforløb
- indsigt i brugernes behov og ønsker
- adgang til forsknings- og vidensinstitutioner, der ligger inde med den nyeste viden på feltet
- mulighed for at kommercialisere jeres ide
Hvis I har en innovativ ide, der kan skabe bedre livskvalitet for ældre, så kontakt os.
Lev Vel er et strategisk partnerskab om innovative samfundsløsninger inden for sundhed og velfærd, og består af en række netværksaktiviteter samt innovationsprojekter. Lev Vel er et 4-årigt projekt, der er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet samt Vækstforum Hovedstaden.
Formålet med Lev Vel er at:
- sikre kommercielle muligheder for virksomheder, der deltager i udviklingen af nye services og produkter til ældre
- sikre ressourcebesparelser og større fokus på brugernes behov i den fremtidige offentlige ældrepleje
- give ældre bedre livskvalitet ved at sikre, at de bliver selvhjulpne så længe som muligt
- facilitere videndeling og samarbejde mellem virksomheder, forsknings- og vidensinstitutioner og offentlige aktører
Læs mere om Lev Vel på vores hjemmeside: www.lvvl.dk
Sidst opdateret: 11.11.2011