Nabomarkederne i Norden
Eksportseminar i København 25. januar 2012
Download præsentationer:
Eksportrådet (samlet præsentation)
FirstMind
Eksportrådet og Væksthus Hovedstadsregionen inviterer til eksportseminar, hvor du og din virksomhed kan høre mere om mulighederne på de nordiske nabomarkeder. I en tid hvor Danmark stadig har svært ved at komme op i gear efter den økonomiske krise, er det en god idé at kigge nærmere på mulighederne på nabomarkederne i Norden. Eksportrådets rådgivere har lang erfaring med at hjælpe både store og små virksomheder med markedsspecifikke kunde- eller partnersøgninger, konkurrentanalyser, rekruttering, matchmaking-events med mere.
Repræsentanter fra ambassaderne i Norge, Sverige, Island, Finland og Baltikum vil være til stede ved seminaret og præsentere potentialet i deres respektive markeder. Trods ligheder landene imellem, er det vigtigt at tage hensyn til forretningsforskelle på tværs af grænser, hvis man vil sikre sig succes på sit kundemøde eller ved aftale med en agent, og der fokuseres således også på dette på eksportseminaret, ligesom der vil blive orienteret om Eksportrådets vifte af assistancemuligheder. Der vil også være mulighed for inspiration, når en lokal virksomhed præsenterer deres erfaringer, der har ledt til eksport til Norden.
Send gerne et spørgsmål til katknu@um.dk, eller medbring et til seminariet og få svar fra eksportrådgiverne.
Praktisk information:
Tid og sted: 25. januar 2012 fra kl. 08.30 til 12.00
Hvor: Væksthuset i København
Pris: Gratis
Tilmelding: Tilmeld dig her
Kontakt:
Allan Lyhne, Væksthus Hovedstadsregionen, tlf. 30108087, al@vhhr.dk
Katrine Toftgaard Knudsen, Danmarks Ambassade, Stockholm, tlf. +46 8 406 7519, katknu@um.dk
Program:
Kl. 8.30 – 9.00: Check ind og morgenmad
Kl. 9.00 – 9.05: Velkomst og introduktion v. Allan Lyhne, Væksthus Hovedstadsregionen
Kl. 9.05 - 9.15: Hvordan eksportrådet hjælper din virksomhed v/ handelschef Henrik Petersen, Oslo
Kl. 9.15 - 9.30: Præsentation af markedsmuligheder i Norge v/ handelschef Henrik Petersen, Oslo
Kl. 9.30 – 9.50: Præsentation af markedsmuligheder i Finland - Markedsmuligheder i og sourcing til Baltikum v/ handelschef Ole Gustafsson, Helsinki
Kl. 9.50 –10.05: Præsentation af markedsmuligheder på Island v/ handelschef Ernst Hemmingsen
Kl. 10.05 – 10.20: Præsentation af markedsmuligheder i Sverige v/ handelschef Mette Ehlers Mikkelsen, Stockholm
Kl. 10.20 – 10.30: Forskelle i forretningskultur – hvordan øger du chancen for succes? v/ handelschef Mette Ehlers Mikkelsen, Stockholm
Kl. 10.30 – 10.50: Præsentation af virksomhedscase: Virksomhed med bred eksporterfaring fra de nordiske markeder
Kl. 10.50 – 12.00: Forfriskninger og speeddating med handelscheferne
Kl. 12.00: Afslutning