Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere at vide om hvad der sker i dit væksthus.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Vækstmøde 15. marts: Professionel bestyrelse som vækstgenerator
Er en bestyrelse den rigtige løsning for din virksomhed? Kom og hør om de juridiske overvejelser, du skal gøre dig, hør, hvad andre virksomheder har gjort af erfaringer, og hvilke råd et erfarent bestyrelsesmedlem har til dig.
En bestyrelse skal vise sit værd ved at skabe synlig vækst. Derfor skal der være de rette kompetencer, en klar fordeling af rollerne, forventningerne skal være afstemt og vigtigst, bestyrelsen skal være professionel.
Vækstmødet vil være en kombination af best practise, erfaringsudveksling med andre virksomhedsejere og konkrete løsninger på, hvordan du straks efter mødet kan komme videre med dine bestyrelsesplaner.
Vækstmødet er for dig, som overvejer at samle en bestyrelse eller har en bestyrelse, som du ønsker et bedre udbytte af.
Program:
Dagens værtsvirksomhed
Præsentation af EME-etiketteringsmaskiner ApS ved direktør Anders Juul Andersen.
Bestyrelsen
Brian Mollerup, formand i Precision Denmarks bestyrelse, vil fortælle om sine erfaringer med at arbejde i bestyrelsen for en lille ung virksomhed. Brian har opnået sin store erfaring gennem bestyrelser inden for meget forskellige brancher, blandt andet pharma, sport og detailhandel. Han dannede også parløb med Anja Andersen i tilblivelsen og udviklingen af Slagelse Dream Team.
Lovgivningen
Advokat Eli Heckscher, EUROLAW (DK) fortæller om de regler om udvidet bestyrelsesansvar, der følger med den nye lov om kapitalselskaber.
Virksomheden
CEO Mikkel Kinnerup fra Office123 præsenterer virksomhedens erfaringer med at have en bestyrelse. Office123 har gjort sig de første erfaringer med en bestyrelse bestående af både ejerrepræsentanter og professionelle bestyrelsesmedlemmer, og er efter et management buyout netop i gang med at etablere ny bestyrelse.
Netværket
Max Damgaard, konsulent i Væksthus Hovedstadsregionen, introducerer et bestyrelsesnetværk, hvor der vil blive lagt vægt på, hvorledes en professionel bestyrelse kan etableres i samarbejde med Væksthuset.
Ordet er frit
Paneldebat mellem indlægsholderne og publikum.
Fra overvejelser til handling
Book et møde med Væksthuset, så du straks kan komme videre med dine bestyrelsesplaner.
Dato og tid: Mandag den 15. marts kl. 8.00 - 11.00
Sted: EME-etiketteringsmaskiner ApS, Frydensbergvej 17-19, 3660 Stenløse
Pris: 400 kr. ekskl. moms.
Tilmelding: Tilmeld dig her ![]()
Partnerne bag:
![]() | ![]() | ![]() |




Max Damgaard