Vækstmøder om markedsføring og salg
Download præsentationer:
Webskribenten
Crosstown
Sælg gennem nyhedsbreve, PR og medier
Dato og tid: Tirsdag den 20. september kl. 16-19
Sted: Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Pris: 400 kr. ekskl. moms. for deltagelse i et vækstmøde. Der gives rabat på 100 kr. hvis du også deltager på vækstmødet "Brug sociale medier og videomarketing som salgskanaler". Prisen er 700 kr. ekskl. moms ved samlet tilmelding.
Download: Download invitation her
Tilmelding: UDSOLGT
Program for Sælg gennem nyhedsbreve, PR og medier
Kl. 16-18: Nyhedsbreve - dit effektive værktøj til mere salg
Overvejer du at udsende nyhedsbreve til dine kunder? Eller kunne du tænke dig til at få endnu mere salg ud af dine nuværende nyhedsbreve?
Nyhedsbreve er stadig et af tidens mest kraftfulde marketingværktøjer. Det er billigt, det er let at anvende, og det er målbart. Og så er det ofte langt mere effektivt end andre marketingtiltag til at generere salg, øge trafikken på hjemmesiden og styrke relationerne til eksisterende og potentielle kunder. Men hvad skal der egentlig til for at få succes med dit nyhedsbrev? Få svar på, hvordan du bruger nyhedsbreve til at skabe mere forretning, hvilke love og uskrevne regler, du skal følge - og hvilke faldgruber, du skal styre udenom.
Rikke Moos, Webskribenten er specialist i e-mail-markedsføring. Hun er uddannet cand.polit. og har eksamen i webkommunikation fra IT-Universitetet. Holder foredrag, kurser og workshops om nyhedsbreve, webkommunikation, salgstekster og bogudvikling. Forfatter til »E-mail nyhedsbreve« og »Fra idé til bestseller«.
Læs mere om www.webskribenten.dk
Kl. 18-19: God PR sælger! Medieomtale er billig og effektiv markedsføring
Gode historier og budskaber fortalt gennem pressen er effektiv og billig markedsføring. For vækstvirksomheder er god PR en troværdig og direkte vej til kunder og beslutningstagere.
Men god presseomtale kommer ikke af sig selv. Journalister modtager hver dag hundredvis af henvendelser fra virksomheder, der håber på at få deres historie ud. Nøglen til succes for den gode historie ligger mere end nogensinde i forberedelsen. Hør, hvordan du forbereder de historier, der sætter dagsordenen. Få grundprincipperne for en god tekst til medierne, og til hvordan man når hele vejen fra idé til kontakt af journalister og dermed får en god artikel i de vigtige medier. Få brugbare værktøjer med hjem til selv at fortsætte PR-arbejdet fremover.
Kommunikationsrådgiverne Susanne Faber og Niels C. Svanborg, Crosstown har sammen med en tredje partner etableret PR-bureauet Crosstown i 2011. De har over 10 års erfaring fra kommunikationsbranchen og er eksperter i at få virksomhedernes budskaber ud i de rigtige medier.
Læs mere om www.crosstown.dk
Partnerne bag:


Sidst opdateret: 21.09.2011