Innovation Center Copenhagen (icph) står bag projektet. icph er et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Copenhagen Living Lab. Vi modtager finansiel støtte fra: Program for brugerdreven innovation,EU’s Regionalfond og Vækstforum i Region Hovedstaden.
Søges: Virksomheder med nye løsninger til at forebygge digital mobning
Sammen med Egedal Kommune starter vi et projekt om, hvordan man forebygger digital mobning blandt unge – det kan for eksempel være mobning via sms, chat, spil og sociale netværk. Vi søger derfor virksomheder, der sammen med en gruppe unge, skoler og SSP, vil udvikle nye måder at forebygge mobning.
Praktiske oplysninger:
Dato og tid: Tirsdag den 7. september kl. 9.00 - 12.30
Pris: Gratis
Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Gribskovvej 4, 2100 København Ø
Tilmelding: Tilmeld dig her (deadline for tilmelding er den 27. august 2010)
Vi inviterer interesserede virksomheder til en opstartsevent om projektet., og vil fortæller om projektet og potentialet i innovation mellem offentlige og private partnere. Vi vil også meget gerne høre virksomhedernes ønsker til fokusområder i projektet. Og så er der selvfølelig mulighed for netværk og frokost.
Hvad får du ud af at deltage i projektet?
Det er gratis at deltage i projektet, og det kan give din virksomhed:
- adgang til at udvikle og teste en ny løsning i samarbejde med Egedal Kommunes borgere og medarbejder
- muligheden for at udvikle et skalerbart ’proof of concept’
- inspiration til nye metoder til at udvikle, teste og forbedre løsninger i samarbejde med kommunen
- førstehåndsviden om digital mobning og forebyggelses mulighederne – direkte fra de unge
- mulighed for at præge projektfokus i forhold til virksomhedens interesse i forebyggelse af digital mobning.
Vi søger virksomheder, der for eksempel:
- arbejder med digitale kommunikationsplatforme til unge og ser mobning som en potentiel udfordring
- arbejder med forebyggelse – især på ungeområdet
- levere platforme til digital kommunikation som benyttes af unge.
Læs mere om projektet på www.icph.dk
Mere information
Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Toke Stub Barter på e-mail: tb@icph.dk eller tlf.: 26140216