E360 grader -vækst i webshops på Bornholm

e360 grader - Vækst i webshops er et forløb på 6 workshops, hvor vi kommer hele vejen rundt om din webshop med fokus på at gøre brugere til kunder.
På hver workshop vil en ekspert indenfor hvert område dele ud af sin viden og komme med konkrete cases og praktiske opgaver.
Der bliver også tid til at netværke med de andre deltagere, som alle er ejere af webshops, der er godt i gang og har et stort vækstpotentiale.
I forløbet kommer vi omkring:
- Digital strategi – 15. september
- Webanalyse – 29. september
- Webdesign – 13. oktober
- Platform – 26. oktober
- Online markedsføring – 10. november
- Sociale medier – 23. november
Praktiske oplysninger
Målgruppe:
E360 grader – Vækst i webshops er for virksomhedsledere, der har en webshop, der er godt i gang og har et stort vækstpotentiale. Det kan også være for dig, der står i spidsen for en vækstvirksomhed, der står overfor at skulle have en ny webshop. Forløbet er ikke for konsulenter, der selv rådgiver indenfor onlinemedier m.v.
Tilmelding: Tilmeld dig her 
Pris: 1.800 kr. ekskl. moms for alle 6 workshops (det er ikke muligt kun at deltage på enkelte workshops). Forplejning: kaffe/the og morgenbrød
Dato og tid: Starter den 15. september og slutter den 23. november (14 dage mellem hver workshop). Alle workshops er fra kl. 8.30-12.00.
Sted: Hotel Griffen, Nordre Kystvej 34, 3700 Rønne.
e360 grader - Vækst i webshops er et forløb på 6 workshops, hvor vi kommer hele vejen rundt om din webshop, med fokus på at gøre brugere til kunder.
Se programmet her:
Digital strategi v. Kresten Wiingaard – CEO, Adapt
Kresten Wiingaard er direktør i bureauet Adapt, der hjælper virksomheder med at udvikle strategiske, digitale løsninger.
Kresten vil guide os gennem dagen med viden om forretningsstrategi og komme med praktiske eksempler og opgaver, der vil give indblik i, hvordan du kan opnå vækst ved hjælp af den rigtige strategi for din webshop.
Læs mere om Adapt her: www.adapt.dk
Du kan også følge Adapt på Twitter: @adaptdk
Webanalyse v. Ivan Bager – Web Analytics Manager, Nordea
Ivan Bager er en de største Ninja hajer indenfor webanalyse i Danmark– hjertet i enhver professionel webshop.
På denne workshop handler det om at sætte de rigtige mål – og blive i stand til at måle på disse mål. Ivan vil guide os gennem dagen og øse ud af sin store viden indenfor webanalyse.
Webdesign v. Stine Norstrand og Tina Haahr – Designchef og Senior Art Director, Dwarf
Stine Norstrand er designchef i Dwarf – et af Danmarks skarpeste onlinebureauer. Tina Haahr er den kreative hjerne, der gør idéer til godt design.
I Dwarf tænker man ikke i om et design er pænt eller grimt, men derimod om det er godt eller dårligt. Stine og Tina guider os gennem dagen og giver ud af deres store viden omkring brugervenligt design, der får brugerne til at klikke på ’Bekræft køb’.
Læs mere om Dwarf her: www.dwarf.dk
Platform v. Brian Brandt – CEO, WPDK
Brian Brandt er WordPress designer, konsulent og nørd med egen virksomhed - WPDK. Desuden er han kreativ direktør i Forlaget Myll og forfatter til bogen ’Webshop hvordan’.
Brian vil guide os gennem den store jungle, når det handler om at vælge den helt rigtige platform til sin webshop. Selvom man allerede har valgt en platform til sin webshop, vil workshoppen give masser af viden og inspiration til hvad man kan få ud af den valgte platform – og sætte tanker i gang om hvad man bør satse på, når væksten for alvor rykker.
Læs mere om WPDK her: www.wpdk.dk
Du kan også følge Brian på Twitter: @Brianbrandt
Online markedsføring v. Ib Potter, Online markedsføringschef, Co3
Ib Potter er Online markedsføringschef hos bureauet Co3 og ved alt, hvad der er værd at vide om online markedsføring og hvordan virksomheder kan blive synlige i søgemaskinerne.
Der vil blive stillet skarpt på søgemaskineoptimering (SEO), og Ib Potter vil dele ud af sine guldkorn. Han kommer med praktiske eksempler og opgaver, der kan hjælpe din virksomhed med at få en bedre placering på Google.
Læs mere om Ib Potter her: www.potter.dk
Du kan også følge Ib Potter på Twitter: @Ibpotter, @PotterCut
Sociale medier v. Mette Sandgaard, Vækstkonsulent, Væksthus Hovedstadsregionen
Mette Sandgaard er Væksthusets egen specialist indenfor eBusiness og sociale medier. Hun hjælper hver dag fremtidens gazeller med at blive aktive i de sociale medier såsom Facebook, Twitter og LinkedIn. Det kan også være at komme i gang med video, blogindlæg eller mobilløsninger.
På workshoppen vil hun gennemgå hvilke muligheder der er for at du kan skabe vækst i din webshop ved hjælp af sociale medier.
Læs mere om Væksthus Hovedstadsregionen her: www.vhhr.dk
Du kan også følge Mette på Twitter: @MetteSandgaard
’’Det har været fantastisk!’’
- Tina Lund, mellemleder, Slagter Lund
’’Min deltagelse i e360 omkring webshops har været meget lærerig, til tider morsom. Blandingen mellem faglighed og information har været tilfredsstillende samt atmosfæren i hele forløbet meget fin og inspirerende. Tak for et godt kursus.’’
- Peter Kamuk, Sommerlight
’’Vækst i webshops tog mig gennem alle de relevante emner omkring etablering af effektive webshops på en pædagogisk og professionel måde. Såvel generelt som specifikt på min virksomhed.’’
- Michael Axelsen, direktør, Football Europe
’’Fantastisk workshop. Har anbefalet det til flere, jeg kender, der har webshops. Gerne mere af disse workshops.’’
- Anne Blæder, ejer, 4hotdogs.dk
Sidst opdateret: 21.09.2011