Brugerinvolvering i produktudvikling
Få inspiration til helt nye produktideer, hjælp til at ramme markedet rigtigt og minimere risikoen ved introduktion af nye produkter.
Få sparring
Virksomheder som vil udvikle deres produkter, serviceydelser, brugerflader eller kundekontakt ved at benytte brugere og viden om brugere i denne udvikling kan få hjælp fra Væksthus Midtjylland og en ekstern konsulent.
Vi tilbyder:
- Videntilførsel om involvering af brugere i innovationsprocessen.
- Afklaring af innovationsopgaven
- Identificering af relevante brugere
- Et forløb vedr. involvering af brugere i en innovationsproces.
Processen med Væksthuset er:
- Del 1 - Væksthuskonsulenten mødes med Jer i virksomheden. Brugerinvolvering drøftes.
- Innovationsopgaven afklares. Brugergrupper identificeres.
- Forskellige metoder til brugerinvolvering drøftes og et relevant forløb med brugere skitseres.
- Væksthuskonsulenten trækker i forløbet på et erfaringsteam.
- Del 2 - En ekstern konsulent tilknyttes til gennemførelse af brugerinvolveringen i innovationsprocessen.
- Konsulenten vil ofte inddrages allerede under del 1 i forbindelse med planlægning af forløbet med brugerinvolvering.
Fordele ved brugerinvolvering
Din virksomhed kan få værdifuld inspiration fra brugere og kunder. Brugeres anvendelse eller oplevelse af et produkt kan føre til helt nye produktideer, der vil give Jer afgørende konkurrencemæssige fordele.
Brugernes behov
Ved at inddrage brugere i udviklingen af nye produkter og ydelser har I en kilde til at målrette udviklingen af et produkt til brugernes behov. Der er således større sandsynlighed for at produktet slår an markedsmæssigt dvs. opfylder det egentlige behov hos kunde og bruger, som de er parate til at betale for.
Det er derfor erfaringen at brugerinvolvering effektiviserer jeres udvikling og nedsætter antallet af fejlslagne nye produkter.
Sådan kan brugere involveres
Der er mange måder hvorpå brugeren kan involveres. Brugssituationer kan observeres og benyttes som input til ideudviklingen forud for produktudvikling. Brugere kan også benyttes til at teste et nyudviklet produkt. Grundlæggende handler brugerinvolvering om på forskellige måder at indsamle viden om brugerens behov og omsætte denne viden til et kommercielt produkt.
Hvad koster det?
- Del 1 er gratis.
- Del 2 gennemføres med Væksthus Midtjyllands tilskudsordninger med 50 % tilskud til betaling af ekstern konsulent. (begrænset af max. beløb)
Kontakt Lone Andreasen, Væksthus Midtjylland, 70 22 00 76, mail: la@vhmidtjylland.dk
Download produktblad om Brugerinvolvering
Eksempel på brugerinvolvering
HandiVision er et projekt, der forsker i udvikling af hjælpemidler gennem Brugerdreven Innovation (BDI).
Projektet sætter fokus på udvikling og integration af BDI-metoder inden for hjælpemiddelbranchen med brugere, producenter og deres udfordringer i centrum.
Læs mere om projektets mange aktiviteter og muligheden for at deltage på www.handivision.dk
Projekterne foregår alle under Erhvervsstyrelsens program for brugerdreven innovation Læs mere www.brugerdreveninnovation.dk
