Ejeraftaler - Er de papiret værd?

Artiklen beskriver hvorledes den nye selskabslov fra 1. marts 2010 har fået stor betydning for eksisterende og nye anpartshaver- og aktionæroverenskomster.

Forfattere til artiklen er advokaterne Bo Vilsgaard og Morten Skytte samt advokatfuldmægtig Hans Henrik Bondegaard fra Vilsgaard Advokater.

Aktionær- og anpartshaveroverenskomst = ejeraftaler

De fleste selskabsejere har, hvis de er to eller flere ejere, indgået en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst - som i den nye selskabslov kaldes en ”ejeraftale” - mellem sig. Typisk regulerer en sådan ejeraftale blandt andet forhold såsom udpegning af bestyrelsen, udlodning, salg af virksomheden, veto-rettigheder og væsentlige dispositioner i øvrigt.

Selskabsejere der er - eller skal være part i en ejeraftale - bør derfor være særligt opmærksomme på, at der er kommet en ny selskabslov, da den har stor betydning for eksisterende og nye ejeraftaler. Loven er dels en sammenskrivning af de tidligere gældende love for området og dels et forsøg på at modernisere lovene.

Generalforsamlingen kan ikke bindes af ejeraftaler

Problematikken omkring ejeraftaler er i særdeleshed af interesse for minoritetsejere, idet disse i ejeraftalen erfaringsmæssigt ofte har forhandlet sig til en bedre position end den der følger af loven.

En af de væsentligste ændringer loven har medført er, at ejeraftaler ikke længere er bindende for selskabet og generalforsamlingen. Det var tidligere antaget, at selskabets ledelse og generalforsamling under visse omstændigheder kunne blive bundet af den indgåede ejeraftale. Dirigenten kunne således på generalforsamlingen tilsidesætte en stemmeafgivelse, hvis den var i strid med en ejeraftale.

Ligeledes var det muligt at få Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at nægte registrering af beslutninger truffet på en generalforsamling i strid med en ejeraftale.

Loven har tilbagevirkende kraft

Med lovens ikrafttræden er ovenstående ikke længere en umiddelbar mulighed. Det bemærkes, at der ikke er skabt overgangsregler, så de nye regler får betydning for allerede indgåede ejeraftaler.

Aftalebrud svære at forfølge

En konsekvens af den nye selskabslov er, at selskabet ikke kan bindes umiddelbart af ejernes indbyrdes aftaler. Såfremt en ejer/ ejere med aktie/anparts majoritet på selskabets generalforsamling handler i strid med ejeraftalen, må de øvrige ejere derfor alene se sig henvist til – hvis overhovedet muligt - at gøre et ansvar gældende ved domstolene eller en voldgift, hvis en bestemmelse herom er aftalt.

En sådan retstilstand hvor parterne må afgøre den type stridigheder ved domstolene eller voldgift, er i mange henseender uhensigtsmæssig.

Det vil for en krænket ejer være muligt at anlægge en sag, hvorefter den krænkende part kræves dømt til at stemme som forudsat. Ofte vil det dog ikke være muligt at ændre den trufne beslutning efterfølgende og/eller skadesvirkningerne af beslutningen er allerede indtrådt. Forfølgelse af sagen ved domstolene eller voldgift er derfor ofte ikke en tilfredsstillende løsning for den krænkede part.

Nyt setup for ejeraftaler

Den skitserede problemstilling giver derfor anledning til, at ejere og rådgivere må nytænke hele setuppet omkring ejeraftaler. Der er en lang række modeller, herunder indskrivning af dele af ejeraftalen i vedtægterne, bodsbestemmelser og krav om tvangsindløsning ved misligholdelse, som i nogen grad vil kunne afhjælpe den beskrevne problematik.

Få ejeraftalen kikket efter

En entydig og ligetil løsning på problematikken findes dog umiddelbart ikke, hvorfor det anbefales at selskabsejere altid inddrager professionelle rådgivere i forbindelse med udarbejdelse af ejeraftaler.

Alle eksisterende aktionær- og anpartshaveroverenskomster – som altså fremover benævnes ”ejeraftaler” – bør ligeledes gennemses og forholdes til den nye selskabslov, idet selskabsejerne ellers risikerer et retstab, som tidligere beskrevet.