- Sports Bar & Cafe
Jeg har byens mest underholdende Sports Cafe med plads til 150 mennesker. Den er spækket med den nyeste teknologi, så man kan opleve alt inden for sportens verden fra de separate pulte ved hver af de 40 borde. Vi har specialtrænet personale til at servere vores menuer og drinks til rimelige priser. Her er mit visitkort, det giver ret til en gratis drink til dig og en ledsager. - PayTron
Vi sørger for, at virksomheder med deres nuværende økonomistyringsprogram bliver i stand til at fakturere og modtage betaling elektronisk. Det er jo et krav, som større virksomheder i løbet af ganske kort tid vil stille til alle sine leverandører. Desuden giver elektronisk handel store besparelser i administrationen. De der allerede starter nu, vil være meget bedre rustet til fremtiden.
Elevatortalen - den koncentrerede salgstale
Du har 30 sekunder til at præsentere din virksomhed, når du møder en potentiel kunde. Derfor skal du have en elevatortale klar.
Når du opbygger netværk, skal du ofte præsentere dig selv og din virksomhed.
Når vi bliver spurgt "Nå, hvad laver du så?" er det ofte meget svært på meget kort tid at fortælle, hvad det er, man rent faktisk sælger i sin virksomhed.
Mange har en tendens til at væve, fordybe og underdrive, så det til sidst ikke står klart for spørgeren, hvad der er blevet sagt. Det er jo ærgerligt, for måske var spørgeren en potentiel kunde, der ville have købt ens ydelse på stedet, men han blev ikke klar over, hvad man solgte. Det er derfor en fordel at have en elevatortale parat.
30 sekunder
Prøv at forestille dig, at du ved et tilfælde kommer til at køre i elevator med en potentiel kunde, og hun spørger dig "Nå, hvad laver du så?". Hun skal op på tredje sal, og du har et vigtigt møde på fjerde sal, så du har kun 30 sekunder til klart og tydeligt at fortælle, hvad dit firma arbejder med.
Klart og tydeligt
Budskabet skal være så klart og entydigt, at når elevatorens dør åbner sig med et lille bing, skal den potentielle kunde på vej ud af døren sige: "Det er jo lige, hvad vi har brug for, ring til mig og lad os snakke mere om det".
Lav din egen elevatortale og afprøv den på så mange mennesker som muligt.
Meget flot forklaring, enkel og ligetil:)
BH Lars - http://try.dk/vi-tilbyder/kontorrengoering/