-
Vejledning for opfindere
Helt almindelige borgere, forbrugere og medarbejdere har gennem Opfinderrådgivningen mulig ...
-
Vejledning om forretningsudvikling fra spin-off idé til selvstændig virksomhed
Danske virksomheder kan via Accelerace Spin-Off få hjælp til at skabe nye vækstsucceser, v ...
-
Vejledning om innovation og teknologi
Små og mellemstore virksomheder kan få hjælp fra en erfaren innovations- og teknologiekspe ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
5 spørgsmål
Her er 5 spørgsmål du bør tænke over, inden du tager kontakt til en rådgiver.
1) Hvilket problem står din virksomhed overfor?
Hvilket problem i din virksomhed skal rådgivningen løse? Er det for eksempel en udfordring indenfor teknologi, innovation, ledelse, strategi, økonomi, finansiering, salg, markedsføring, internationalisering eller andet? Hvordan kan privat rådgivning hjælpe dig videre med din udfordring?
Væksthusene kan hjælpe dig med at kortlægge og prioritere dine vækstudfordringer, og klæde dig på til det første møde med rådgiver.
2) Hvad skal udbyttet af rådgivningen være?
Sæt ord på, hvad du konkret forventer resultatet af rådgivningsforløbet skal være. Forventer du f.eks. at resultatet af rådgivningen, skal føre til besparelser i produktionsomkostninger, øget omsætning, ny viden om markedet, kompetenceløft blandt dine medarbejdere etc.?
3) Hvor lang tid må opgaven tage?
Beslut dig for hvornår opgaven har deadline. I den forbindelse bør du også overveje, om der er tale om en enkeltstående udfordring, som rådgiver kan løse en gang for alle, eller om udfordringen er tilbagevendende, og du derfor skal hyre rådgiveren flere gange.
4) Hvad må opgaven koste?
Opstil på forhånd en realistisk grænse for opgavens pris, som afspejler dine forventninger til udbytte og din virksomheds betalingsevne. Husk på, at den bedste rådgiver ikke nødvendigvis er den billigste. Beslut samtidig om rådgiveren skal aflønnes ved timeløn (m/u. øvre loft), eller om i skal aftale en fast pris.
På Rådgiverbørsen kan du sammenligne timepriser mv. og danne dig et overblik over rådgivningsmarkedets priser og takster.
5) Hvem skal bidrage i opgaven fra din egen virksomhed?
Overvej hvem fra din egen virksomhed, der skal deltage i opgaven. Det er en god ide at udpege en intern ansvarlig, som er med helt fra opgavens begyndelse og har det overordnede ansvar for den løbende kontakt til den private rådgiver.
Når du kan svare på de 5 spørgsmål, er det tid til at tage kontakt til en privat rådgiver og aftale et møde.
Selvom det kan virke kompliceret, er det ikke raketvidenskab at købe privat rådgivning. Så længe du er afklaret omkring din virksomheds udfordringer og behov og holder dem for øje igennem hele processen, kan det ikke gå helt galt.
Der er kun en måde at lære at købe privat rådgivning, og det er at begynde at gøre det. Husk det ikke koster noget at tage kontakt til en privat rådgiver.