Inkasso og rykkere

Er det over fx. kr. 5.000, og tror enten du selv, din advokat eller inkassobureau, at din kunde ejer værdier, kan du vælge at lade retsmaskineriet gå i gang og starte en inkassosag. Men du må være indstillet på, at det kan være en lang proces.

Det kan tage flere år, hvis din kunde anker sagen. Du kan også risikere intet at få ud af den, bortset fra at du selv skal betale samtlige omkostninger. Det sker nemlig, hvis det viser sig, at din kunde alligevel ikke ejer noget.

Selv føre sagen

I 2008 blev retsplejeloven ændret, sådan at småsager med en værdi på højst 50.000 kr. kan føres uden brug af advokat. Man kan selv gå i retten, og dommeren vil hjælpe parterne igennem sagen. Så en meget nem og billig måde at prøve at få sine penge på - uden at skulle bruge penge på hverken advokat, inkassobureau eller andre.

• Du sender en faktura til din kunde, der beskriver, hvad kunden har købt
• Du sender flere rykkere til din kunde. I den sidste rykker skal du true med, at du vil overgive sagen til advokat
• Du skal også skriftligt advare om, at der i så fald kommer inkasso/ advokatomkostninger på, ellers kan din kunde slippe for at betale advokatomkostningerne.

Først nu overgives sagen til en advokat:

1. Du overgiver sagen til din advokat
2. Advokaten sender rykkere
3. Advokaten udarbejder stævning, der sendes til Byretten
4. Stævningen forkyndes for din kunde
5. Et eller flere retsmøder
6. Domsforhandling - dom
7. 14 dage til at betale i
8. Ingen betaling, så sendes sagen til Fogedretten
9. Fogedretten tilsiger din kunde
10. Møde i Fogedretten - udlæg - afdragsordning - insolvenserklæring
11. Kunden møder ikke i Fogedretten
12. Ny tilsigelse. Politifremstilling eller fogeden kører ud til kundens adresse - udlæg m.v.
13. Evt. tvangsauktion.

Der er ikke lovreguleret om hvor mange rykkerskrivelser man skal sende, men 2-3 rykkere er normalt.

Siden 2002 har eksisteret nogle regler i rentelovgivningen. Det drejer sig om opkrævning af rykkergebyrer og overholdelse af visse frister.

For forbrugere må rykkegebyret være max. 100 kr. pr. rykkeskrivelse.  Der kan kun kræves rykkergebyr for 3 rykkerskrivelser for den samme ydelse.
Det er endvidere en betingelse for at kræve rykkergebyr for rykkerskrivelse nummer 2 og 3, at der er gået mindst 10 dage siden afsendelsen af den tidligere rykkerskrivelse.

Er der tale om en kunde, der er erhvervsdrivende, kan man tage et højere rykkergebyr som følge af, at det står i den underskrevne aftale om følge af handelsbrug eller anden sædvane.
Medmindre der foreligger ét af ovenstående tre forhold, kan der også i forhold mellem erhvervsdrivende alene opkræves kr. 100,00 i rykkergebyr.

Det gælder også for forhold mellem erhvervsdrivende, at der alene kan opkræves rykkergebyr for 3 rykkerskrivelser for samme ydelse, og at der er gået mindst 10 dage siden afsendelsen af forrige rykkerskrivelse.                             
I den sidste rykkerskrivelse, forinden sagens overgivelse til inkasso (og dette gælder uanset, om der fremsendes 1 eller flere rykkerskrivelser) bør der således anføres følgende:
 
”Beløbet bedes indbetalt senest 10 dage fra dato, idet De i modsat fald må påregne, at sagen uden yderligere varsel vil blive overgivet til fortsat inkassobehandling med deraf følgende yderligere omkostninger for Dem.”

Er forfaldsdagen aftalt i forbindelse med indgåelsen af aftalen, kan der kræves morarente allerede fra dette tidspunkt.

Ofte vil forfaldsdagen imidlertid alene fremgå af fakturaens betalingsbetingelser, hvoraf det f.eks. fremgår, at betalingsbetingelserne er 15 dage fra fakturadato.

I dette tilfælde vil der, såfremt der er tale om et forhold mellem erhvervsdrivende kunne opkræves morarente allerede fra dag 16 efter fakturadatoen, under forudsætning af, at kunden ikke har gjort indsigelser mod betalingsbetingelserne i forbindelse med fakturaens fremsendelse.

Er kunden derimod forbruger er fremsendelse af faktura med angivelse af betalingsbetingelser ikke tilstrækkeligt til fastlæg en forfaldsdato. Derfor vil nedenstående regel træde i kraft.

30 dage fra fakturadato

Er intet aftalt om forfaldsdagen eller er der tale om en forbruger, der blot har fået sendt en faktura, kan der opkræves rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da kreditor sendte fakturaen.

I praksis vil det sige, at der kan opkræves morarente fra dag 31 efter fakturadatoen.

Læs morarenten dags dato

Opkrævning af en højere rente end procesrenten kan som udgangspunkt alene finde sted, såfremt skyldner er erhvervsdrivende, eller såfremt der skulle svares en højere rente før forfaldsdagen. Sidstnævnte er primært relevant i forbindelse med pengelån, hvor der skal svares løbende rente.

Såfremt der er tale om et forhold mellem erhvervsdrivende kan det aftales, at der i tilfælde af manglende betaling til forfaldsdag, skal betales en rente, der er højere end procesrenten. Det kræves her, at rentesatsen f.eks. er anført i de almindelige forretningsbetingelser, som skyldner er bekendt med, eller at rentesatsen direkte fremgår af kontraktsgrundlaget.

Når sagen overgives til retslig inkasso, fremsende advokaten en inkassoskrivelse til skyldner, hvori dennes indrømmes en 10 dages frist til betaling af kreditors tilgodehavende.

I denne inkassoskrivelse pålægges skyldner – foruden gælden til kreditor – at betale et inkassosalær, der beregnes takstmæssigt efter fordringens størrelse.

Betales der fortsat ikke, kan der herefter iværksættes retslige skridt enten i form af udtagelse af stævning eller i form af et såkaldt betalingspåkrav. Dette kan anvendes for krav, der er under kr. 50.000,00, og som har de samme retsvirkninger som en dom.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at såfremt skyldner på et givent tidspunkt har fremsat indsigelser mod kravet f.eks. at der er mangler ved det købte, er der i juridisk forstand ikke længere tale om en inkassosag, og i dette tilfælde vil sagen derfor skulle fortsættes som en almindelig retssag.