Print Bookmark eller del artikel

INVESTORmidt
- lettere adgang til risikovillig kapital

INVESTORmidt programmet tilbyder iværksættere og virksomheder hjælp til fremskaffelse af risikovillig kapital gennem tilknytning af Kapitalcoach (KC).

Hvad er en Kapitalcoach

Kravene til en KC er, at de har konkret erfaring med kapitalfremskaffelse, enten som privat investor, som investeringsansvarlig hos en kapitaludbyder, som rådgiver i forbindelse med kapitaludvidelser eller lignende, eller som ledende medarbejder i virksomheder, der har gennemført lignende processer. Dermed er du som virksomhed sikker på en god sparring og coaching i processen.

Hvad kan en Kapitalcoach bidrage med?

De primære opgaver for kapitalcoachen er følgende:

  • Kritisk og konstruktiv gennemgang af virksomhedens/iværksætterens forretningsplan med henblik på potentielle investorers/långiveres spørgsmål og prioritering
  • En afdækning af de potentielle kapitaludbydere
  • Kontakt til de potentielle kapitaludbydere
  • Møder, forhandlinger og indgåelse af aftaler med investorer/långivere

KC skal yde kompetent sparring i forløbet og via sit netværk kunne åbne døre, som virksomheden/iværksætteren selv har svært ved at åbne.

Hvem kan søge?

Virksomheder og iværksættere med base i Region Midtjylland og med nationale/internationale ambitioner og vækstplaner.

Der er ikke krav til virksomhedens alder eller branchemæssige tilknytning, men der forventes en overvægt af igangværende virksomheder, der i et vist omfang har vist, at der er et marked for virksomhedens produkter eller ydelser.

Hvor meget kan der søges i tilskud?

Det vurderes fra sag til sag, hvor meget der skal ydes i tilskud, men det forventes at være i niveauet 20-35.000 pr. virksomhed. Der er i INVESTORmidt programmet ikke krav om medfinansiering fra virksomheden.

Kontakt

Kontakt dit lokale Erhvervsråd eller projektleder for INVESTORmidt Henrik Hansen på telefon 40 13 44 74 eller via mail på: hh@vhmidtjylland.dk

.



Region Midtjylland medfinansierer INVESTORmidt
RegionMidtjylland100

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæsike Fond for Regionaludvikling

EU-flag

Sidst opdateret d. 16.04.2009

Rådgivning fra Kapitalcoach

Rådgivning fra Kapitalcoach