- få adgang til sparring til udvikling og vækst
- deltage i en mentorordning
- få yderligere information om netværksforløbet
- læse artikler eller se film om succesrige forretningskvinder
- finde netværk, der passer til dine behov
- blive opdateret med de nyeste tal og tendenser for kvindelige iværksættere
- tilmelde dig et nyhedsbrev, som hvert kvartal giver dig relevant information
Kvinder Kan - få succes med egen virksomhed
Der ligger et stort potentiale i at få flere kvinder til at starte virksomhed og til at tænke i vækst. Det skal hjemmesiden virksomhedskvinder.dk være med til at realisere.
Den gode nyhed er, at der kommer flere og flere kvindelige iværksættere. Desværre er de kolde facts, at de ikke er så gode til at skabe arbejdspladser som mandlige iværksættere, og kvindernes virksomheder overlever ikke så ofte de første fem år. Og det på trods af, at kvinder har lige så gode forudsætninger for at skabe en succesrig virksomhed som mænd.
Derfor ligger der et stort uudnyttet potentiale i kvindelige iværksættere, og til det formål blev hjemmesiden www.virksomhedskvinder.dk oprettet i 2009.
Hjemmesiden skaber en samlet indgang til al relevant viden og materialer om kvinder og vækst, så kvindelige iværksættere og virksomhedsledere nemt og hurtigt kan få adgang til information og tilbud, der kan skabe vækst i deres virksomheder.
Netværksforløb
Virksomhedskvinder.dk tilbyder også et eksklusivt netværksforløb kun for kvindelige ejerledere. Du får mulighed for at få sat kursen for din virksomheds udvikling og for at udvikle dig i rollen som leder gennem erfaringsudveksling med andre kvindelige ejerledere og sparring med professionelle rådgivere. I det etårige forløb samler vi 10-12 ejerledere med 0-25 ansatte, der har ambitioner om vækst og udvikling. Netværket mødes cirka en gang om måneden til møder af 5-6 timers varighed.
