-
Rådgivning om partnersøgning i udlandet
Virksomheder kan få hjælp til at finde de bedste samarbejdspartnere på nye markeder. Med d ...
-
Rådgivning om rekruttering af arbejdskraft i udlandet
Virksomheder kan få rådgivning, når de skal ansætte udenlandske medarbejdere i forbindelse ...
-
Rådgivning om sourcing og outsourcing på eksportmarkeder
Virksomheder kan få rådgivning om sourcing og outsourcing hos Eksportrådets rådgivere. Sou ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
Letter of intent
Her finder du et eksempel på letter of intent (hensigtserklæring).
Et letter of intent (på dansk hensigtserklæring) kan fx bruges i de indledende faser af parters drøftelser, hvor det er for tidligt at underskrive en egentlig bindende aftale, men hvor parterne dog ønsker at få – et ganske vist uforbindende, men dog moralsk forpligtende – hold på hinanden.
Eksemplet i skabelonen vedrører to parters drøftelser om at oprette et fællesejet selskab, som skal udvikle, fremstille, markedsføre og sælge et bestemt produkt i hele verden, men hensigtserklæringen kunne ligeså vel vedrøre noget helt andet.
Du kan bruge hensigtserklæringen som inspiration, hvis du ønsker at nedfælde de drøftelser, du har med en partner om et eller andet, på skrift, uden at blive juridisk forpligtet til at realisere drøftelserne.
Download letter of intent skabelon
Vores Letter of intent skabelon er udarbejdet i et Word dokument. Dokumentet er på engelsk, da det er beregnet til brug på eksportmarkeder.
Vejledning til letter of intent
Når du har downloadet Letter of intent, kan du se, at den består af flere paragraffer.
De mest komplicerede er forklaret her:
0. Parter
Parternes navne, virksomhedsnummer og adresse skal skrives korrekt. Fx har virksomheder inden for samme koncern ofte navne, der ligner hinanden, men det er ikke nødvendigvis ligegyldigt, om du indgår Letter of Intent (”LoI”) med det ene eller det andet selskab. Fx kan et selskab være rigt, mens et andet kan være fattigt.
Du kan finde virksomhedsnummer og andre oplysninger om danske virksomheder hos Det centrale virksomhedsregister.
1. Baggrund
Punkt 1.1: I starten af LoI skriver du, hvad drøftelserne med din partner går ud på. Det kan som i dette eksempel være drøftelser om oprettelse af et fælles selskab. Det kunne også være drøftelser om indgåelse af en patentlicensaftale, køb af en virksomhed, levering af serviceydelser eller produkter eller noget helt fjerde.
Punkt 1.2: Punkt 3-8 i LoI er bindende for dig og din partner, men ellers medfører LoI ikke nogen forpligtelser for jer. Selv om I underskriver LoI, er I altså ikke forpligtet til at gennemføre det, som jeres drøftelser går ud på, og som er nærmere beskrevet i punkt 2 i LoI, medmindre I indgår en endelig bindende aftale om det.
2. Hovedvilkår
Punkt 2.1-2.10: Indholdet af punkterne vil variere afhængig af, hvad drøftelserne med din partner går ud på. Hvis drøftelserne som her drejer sig om oprettelse af et fælles selskab, vil punkterne sædvanligvis sige noget om, fx hvor stor hver Parts ejerandel af Selskabet skal være, og hvor stor indflydelse hver Part skal have på de beslutninger, der træffes i Selskabet.
Punkternes helt konkrete indhold kan dog godt – og vil ofte – afvige fra det, der står i dette eksempel på en LoI. Du kan fx finde yderligere inspiration til punkternes indhold her. Hvis drøftelserne drejer sig om fx en patentlicensaftale, kan du finde inspiration til punkternes indhold her.
3. Endelig aftale
Punkt 3.1: LoI er en forløber for en endelig bindende aftale om det, som drøftelserne med din partner går ud på. LoI indeholder derfor som regel en egentlig bindende forpligtelse for Parterne til at indlede forhandlinger om en endelig bindende aftale.
4. Eksklusivitet
Punkt 4.1: Ikke sjældent er det forbundet med store omkostninger at forhandle om en endelig bindende aftale og at undersøge, om det, som drøftelserne med din partner går ud på, kan gennemføres. Der er fx jeres egne interne omkostninger, og der er udgifter til professionelle rådgivere.
For at undgå at afholde omkostninger unødigt indeholder LoI derfor som regel en egentlig bindende forpligtelse for Parterne til ikke at forhandle med andre om det, som de forhandler med hinanden om, så længe LoI er i kraft.
5. Fortrolighed
Punkt 5.1 og 5.2: Når du forhandler med din partner, er det uundgåeligt, at I udleverer oplysninger til hinanden, som I betragter som fortrolige, og som I ikke ønsker skal bruges til uvedkommende formål eller videregives til uvedkommende. LoI indeholder derfor som regel en egentlig bindende forpligtelse for Parterne til at behandle de oplysninger, de modtager fra hinanden, fortroligt.
Uanset at LoI indeholder en fortrolighedsbestemmelse, bør du dog aldrig udlevere flere fortrolige oplysninger til din partner end nødvendigt. Når du først har udleveret en oplysning, mister du nemlig kontrollen med dens videre færd.
6. Omkostninger
Punkt 6.1: Som allerede nævnt er det forbundet med omkostninger for dig og din partner at forhandle om en endelig aftale og at undersøge om det, jeres drøftelser går ud på, kan gennemføres. LoI indeholder derfor som regel en egentlig bindende bestemmelse, som præciserer, hvordan omkostningerne skal bæres af Parterne.
Omkostningerne kan fordeles, som du og din partner ønsker, men udgangspunktet i LoI er, at I hver især bærer jeres egne omkostninger.
7. Varighed og ophør
Punkt 7.1: LoI indeholder som regel en egentlig bindende bestemmelse, som siger, hvornår LoI ophører. Du og din partner kan fx ikke leve med, at bestemmelsen i punkt 4 om, at I ikke må forhandle til anden side, fortsætter uden tidsbegrænsning. LoI vil helt logisk udløbe, når og hvis du og din partner indgår en endelig bindende aftale, men ellers bør LoI indeholde en bestemt dato for, hvornår den senest udløber.
8. Andre vilkår
Punkt 8.2: Det skal fremgå af LoI, hvilket lands ret der skal gælde, hvis der opstår en uenighed, som du og din partner ikke kan løse i mindelighed. Hvis både du og din partner er danske, er det oplagt at vælge dansk ret. Hvis din partner derimod ikke er dansk, så vil du måske insistere på dansk ret og din partner på sit eget lands ret. Det kan her være en mulighed at vælge et tredje lands ret.
Du bør dog aldrig acceptere et ”eksotisk” lands ret (fx uzbekisk ret), da det kan være svært at forudse, hvordan en uenighed vil blive afgjort.
Hej Et af mine projektet vedrører udvikling og lancering af en app til fysisk træning sammen med bør ...
Hej, mit spørgsmål går på om der er en standard formular til en fortrolighedskontrakt, som bestyrels ...