Matrix organisation
En matrixorganisation anvendes ofte i virksomheder med et stort behov for koordination.
En matrixorganisation inddeler organisationen efter to faktorer; fællesfunktioner i virksomheden (eks. afdelingerne indkøb, salg, produktion, økonomi, transport) samt projekter eller produkter.
Således udgøres et projektteam af projektlederen, som har ansvaret for projektet, samt personer fra de nødvendige funktionsafdelinger.

Ved at samle specialisterne i fælles afdelinger undgås at bruge unødige ressourcer på at tildele hvert projekt eks en indkøbs-, salgs- og produktionsafdeling. Samtidig opnås en funktionel specialisering samt fokus på hvert enkelt projekt. Matrixorganisationen anvendes i virksomheder, hvor der er et stort koordineringsbehov.
Fordele ved matrixorganisationen
- Sikrer koordineringsmuligheder
- Aflaster topledelsen for koordineringsopgaver
- Sikrer tværfaglighed og fleksibilitet
- Økonomisk anvendelse af menneskelige ressourcer.
Ulemper ved matrixorganisationen
- Kan medføre forvirring hos de ansatte omkring hvor deres loyalitet bør ligge, samt hvem der skal opfattes som deres nærmeste overordnede.
- Lang indkøringsperiode
- Store administrative omkostninger
- Svækkelse af faglig identitet.