Sørg altid for at have visitkort at dele ud af og bytte med andre, så du får skabt længerevarende kontakter til fremtidig nytte for dig og din virksomhed. Læs mere om visitkort her.
Personlig branding
Personlig branding er en bevidst strategisk indsats for at gengive og synliggøre dine personlige og faglige kompetencer.
Du skal bevidst tage stilling til, hvor, hvordan, samt overfor hvem du vil brande dig selv i forhold til dine ambitioner, vækstmuligheder og karriereønsker som helhed. Du brander dig faktisk hele tiden uden måske at være klar over det.
Du efterlader hele tiden indtryk hos andre, og du huskes især for, hvordan andre oplever sig selv sammen med dig både på det personlige og det professionelle plan.
Vær nøgtern
Vær bevidst og nøgtern med hensyn til din egen opfattelse af dig selv – jo bedre du kender dig selv, jo lettere er det at præsentere dig selv både autentisk og troværdigt. Du og virksomheden skal være synlig, og gerne på din egen og helt unikke måde.
Branding betyder kort sagt enhver aktivitet, som skaber, fremstiller eller eksponerer DIG og din virksomhed i andre menneskers øjne.
En træningssag
Personlig branding er en træningssag, og med den rette forberedelse til fx messer, udstillinger, møder eller arrangementer med vidensdeling branchens medlemmer imellem sikrer du, at du opnår det udbytte og signal i forhold til det personlige brand, du ønsker.
Opbygningen af dit personlige brand skal foregå efter en personlig plan, hvor både strategi, mål og udvikling er fastlagt. Det kan være en god idé at præsentere sin strategi for personlig branding for det nære netværk, og så gradvist sætte nye og mere ambitiøse mål.
Gode råd om branding
Der er nogle enkle råd inden for personlig branding, som du kan gøre brug af for at forbedre dit image.
- Du skal sørge for, er at give. Det er det bedste råd inden for netværk, og det er det smarteste at gøre inden for personlig branding. Sørg for at dele ud af din viden og erfaring, så det kommer andre til hjælp.
- Journalister er en vigtig kilde til branding, og det kan derfor ikke undervurderes, hvad positiv kontakt til dem kan gøre for dig og din virksomhed.
- Andre skal kunne få øje på dig, så dit potentiale bliver efterspurgt. Usynlighed kan også være et brand, men det fremmer næppe din karriere.
- Tag for eksempel stilling til: Hvem er du? Hvad står du for? Hvad vil du gerne genkendes på? Hvilke principper og værdier er vigtige for dig? Hvad vil du bidrage med og hvordan?
- Styrk din online netværksprofil, og sørg for, at den hele tiden er opdateret ift. aktiviteter, som du arbejder med, er engageret i eller står for.
- Arbejd ikke kun online, men også offline. Du skal sørge for, at folk kender dit navn og ansigt, hvilket betyder, at du skal deltage i arrangementer.