-
Tilskud til udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller
iKRAFT er et tilbud til alle virksomheder i Region Midtjylland, uanset branche. iKRAFT ska ...
-
Tilskud til vækstprojekter i hårdt ramte områder
Partnerskaber - fx. mellem offentlige myndigheder og private virksomheder - kan få tilskud ...
-
Sparring og rådgivning til cleantech-iværksættere fra etablerede virksomheder
Udvalgte vækstiværksættere kan få hjælp til at finde sammen i partnerskaber med store virk ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
Virksomhedens nære netværk
Der er mange muligheder for at knytte bestemte personer tættere på virksomheden. Det kan du læse mere om her.
En del af dit netværk er tæt knyttet til din virksomhed. Det er personer, som følger den daglige gang i virksomheden, eller som på anden måde rådgiver ift. virksomhedens drift og udvikling.
Det er en fordel at formalisere tilknytningen, så det bliver tydeligt, at disse personer er en del af virksomheden, men også så opgaver og ansvarsfordelinger bliver tydelige internt.
En personligt ejet virksomhed kan med fordel etablere en form for ”professionel bestyrelse” til støtte for ejeren i ledelsesarbejdet som kaldes ”advisory board”. Sammensætningen er vigtig, da formålet er at indtænke de væsentligste kompetencer rundt om person og virksomhed.
Regelmæssige møder
Ved regelmæssige møder fremlægges udviklinger, udfordringer og status fra virksomheden, hvilket drøftes i advisory boardet til hjælp og inspiration for ejeren.
Mange muligheder
I netværkssammenhæng er det relevant at overveje, hvem i netværket, som kunne være relevant at inddrage på mere formaliseret basis. Desuden kan netværket bruges til forespørgsler omkring relevante, egnede og interesserede personer, som eventuelt ligger uden for det umiddelbare netværk.
Der er selvfølgelig mulighed for at skifte ud i ”boardet” afhængig af ændringer i virksomhedens udfordringer og behov.
En professionel bestyrelse udgør for de fleste virksomheder i selskabsform også et vigtigt netværk i form af videnspersoner, som aktivt går ind i virksomhedens drift og udvikling. Bestyrelsen er også villig til at påtage sig konkrete arbejdsopgaver, ligesom de udstikker den fremtidige retning.
Netværk finder medlemmer
Netværket kan bruges til at undersøge og sammensætte en funktionel og dynamisk bestyrelse, der kan blive et stort aktiv for virksomheden.
Først er det vigtigt at overveje hvilke kompetencer, bestyrelsen skal besidde, samt hvem ledelsen samarbejder godt med.
Rådgivere som virksomhedsrådgivere, revisor, bankmand, advokat mv. er også centrale personer i forhold til virsomhedens nære netværk. De har en stor indsigt i virksomhedens status og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt at pleje dette netværk.
Sørg for statusopdateringer
Centralt for disse rådgivere er at have adgang til den rette viden, ligesom jævnlige statusopdateringer kan være nødvendige. Kommunikationsformen er ofte anderledes, da rådgivere ikke kan forventes at følge med i den daglige strøm af kommunikation fra virksomheden.
Vær opmærksom på at invitere rådgiverne ind, når det er relevant fx til bestyrelsesmøder, oplæg og præsentationer.
Den største ressource i virksomheden er uden tvivl medarbejderne. De har en stor baggrundsviden om virksomhedens historie, udvikling og produkter. Derfor er de naturlige at medtænke som en del af netværket.
Virksomhedens netværkere
Medarbejderne kan få særlige opgaver i forhold til at udbrede viden og nyheder omkring virksomheden fx via weblogs eller Twitter. Desuden er medarbejdere vigtige i forhold til hele tiden at udbygge virksomhedens samlede netværk.
Overblik
Man bør samle op på nye netværkskontakter og hele tiden videndele i forhold til hvem, og hvad medarbejderne har kontakt til. Især når organisationer bliver lidt større, er det væsentligt hele tiden at formidle og lave oversigter over, hvem medarbejdere samlet set kender.
Overblik kan fx samles i et organisationsdiagram, der blot tænkes eksternt i stedet for internt.