Lean begreber - en oversigt
Inden for Lean taler man om en række begreber, filosofier og værktøjer. Se oversigten her.
Teksten er fra Lean materiale udarbejdet af Væksthus Syddanmark.
5S
5S er et værktøj, der fokuserer på renholdelse og orden på arbejdspladsen. De 5S’er står for:
- Sortere
- Sætte i system
- Støve af
- Standardisere
- Selvdisciplin
Værktøjet bruges til at skabe synlige forbedringer i arbejdsområdet og til at skabe den visuelle arbejdsplads.
5 x hvorfor
Værktøjet bruges til at finde frem til de grundlæggende årsager til et givent problem. Når man bliver opmærksom på et problem, spørges ind til problemet ved at spørge ”hvorfor”, indtil den grundlæggende årsag er fundet, ofte spørges cirka fem gange.
7 kvalitetsværktøjer
En samlet betegnelse for syv værktøjer, der har været anvendt til at analysere kvalitets-problemer. Nu anvendes de bredt på problemer, som opdages af medarbejderne i Lean:
- Paretoanalyse
- Flowdiagram
- Tjekliste
- Histogram
- Spredningsdiagram
- Statistisk proceskontrol (SPC)
- Årsag-virknings-diagram
Blitzkaizen (Kaizen-event)
Blitzkaizen bruges til at gennemføre større forandringer, der kræver, at man bruger flere ressourcer end ved kaizen-forbedringer. Blitzkaizen er et forløb, hvor de involverede i forandringen deltager i planlægning og udførelsen. og hele forløbet kører over en kortere tidsperiode.
Celle
En celle er en samling af de forskellige processer og arbejdsopgaver der skal til, for at færdiggøre et produkt eller serviceydelse fuldstændigt.
Flow
Flow er noget, man stræber efter i Lean. Flow er karakteriseret ved, at varer og services flyder fremad fra proces til proces uden stop, kassationer eller returløb. Flow er samtidig et værktøj, som gennem dets realisering er med til at fjerne spild.
Gemba Gemba
”Åstedet”: Der, hvor arbejder sker. Gemba i lean hentyder til, at man som leder skal gå derud, hvor arbejdet sker og værdien bliver skabt, for at observere, hvad der foregår.
Gennemløbstid
Den tid, det tager en bestemt komponent at komme hele vejen gennem alle processer og alle lagre.
Heijunka (udjævning)
Planlægning af arbejdet i en rækkefølge, som kan gentages dagligt, men som samtidig udjævner de daglige variationer i ordreindgangen. Målsætningen er at producere alle varianter i nogenlunde den takt, som der indløber ordrer på dem.
Ikke-værdiskabende aktiviteter
Ikke-værdiskabende aktiviteter er alle aktiviteter, der ikke tilføjer værdi til produktet eller til kundens oplevelse af den leverede service. Alle aktiviteter, der ikke kan faktureres kunden, er ikke-værdiskabende.
Jidoka
Jidoka dækker over en række aktiviteter, som tilsammen har til formål at hindre, at defekter når ud til kunderne. Når en fejl opdages, stoppes op, den grundlæggende årsag til fejlen findes og udbedres, så fejlen aldrig genopstår.
Just-in-time
Just-in-time dækker over et princip, hvor man laver alt lige til tiden i rette mængder og leverer til rette sted. Herved undgår man overproduktion. Just-in-time forudsætter flow, pull og standardiseret arbejde, samt at processerne er indrettet efter takttid.
Kaizen
Løbende forbedringer. Sæt spørgsmålstegn ved reglerne. Det er nødvendigt med regler, men arbejdsregler er til for at blive brudt, og det vil de med tiden. Hvis standarderne skal udvikles, må virksomheden konstant spørge sig selv, om standarderne ikke kan forbedres. Udvikling af opfindsomhed. Eliminér hele opgaven. Undersøg om opgaven/aktiviteten er nødvendig. Hvis opgaven er overflødig i forhold til tilført kundeværdi, kan den lige så godt elimineres.
Kanban
Kanban betyder signal og bruges til at styre produktionen. Kanban ses ofte som et kort, der fortæller det forrige led i kæden, at der skal produceres eller bestilles varer. Kanban skal ses i sammenhæng med Leanprincippet ”pull”.
Lager
Et lager anvendes til at afbalancere produktionen med kundernes behov og til at afbalancere mellem processer internt i virksomheden. Derudover anvendes lager til at kompensere for de problemer, der opstår i den daglige drift. Et lager i Lean har således flere formål, og man taler gerne om tre typer lagre:
- Brugslager (cycle stock), der angiver den lagermængde, som er nødvendig, for at produktionen kan køre til daglig.
- Bufferlager (buffer stock), der angiver den lagermængde, som er nødvendig for at dække forventelige udsving i kundernes efterspørgsel.
- Sikkerhedslager (safety stock), der angiver den lagermængde, som er nødvendig for at dække over den muda (spild), der findes i virksomhedens processer.
Det anbefales, at man holder de tre lagre adskilt, navnlig sikkerhedslageret.
Layout-typer
Der findes grundlæggende tre typer layout:
- Funktionslayout, hvor virksomheden er opdelt efter funktioner (faglige specialer), hvor materialerne må vandre lange veje mellem funktionerne.
- Produktlayout (flowlayout), hvor virksomhedens processer er grupperet, så de hver især kan fremstille bestemte produkter eller services. Her er vejen meget kortere for materialerne.
- Fast positionslayout, hvor produktet under hele fremstillingen befinder sig på samme sted, hvor det i stedet er ressourcerne, som kommer til produktet.
Ofte bidrager Lean til at ændre en virksomhed fra funktions- til produktlayout.
Muda / spild
Muda dækker gerne over følgende syv spildtyper:
1. Overproduktion
2. Ventetid
3. Transport
4. Lager
5. Fejl
6. Uhensigtsmæssige processer
7. Unødvendige bevægelser
Muda er aktiviteter, der er karakteriseret ved at anvende ressourcer uden at skabe værdi for kunderne. En ottende spildtype er ”spild af medarbejdernes potentiale”.
OEE – Overall Equipment Effectiveness
OEE er en meget anvendt parameter, der anvendes til at udtrykke, hvor godt udstyret kører. Den består af tre elementer:
- tilgængelighed
- effektivitet
- kvalitet
og dækker over seks store tabsfaktorer:
- Nedetid
- Omstillingstid
- Hastighedstab
- Småstop
- Tabt kapacitet ved fejlproduktion
- Tabt kapacitet ved justeringer i forbindelse med opstart
Omstilling
Omstilling er det, der foregår, når man skifter fra at producere et varenummer til et andet. Omstillingstid defineres som den tid, der går, fra det sidste gode emne i forrige serie til det første gode emne i den nye serie er korrekt produceret. Lean arbejder konstant på at nedbringe omstillingstiden og dermed seriestørrelsen. Omstillingstid findes også i administrative processer.
Poka Yoke
Det er et værktøj, som anvendes til at hindre, at fejl kan opstå. Et eksempel kan være, at man hører en hyletone, hvis man forlader sin bil uden at have slukket lyset.
Problemløsningsværktøjer
Problemløsningsværktøjerne er en samlebetegnelse for flere værktøjer, der kan anvendes til at lave problemløsning såsom:
- De 7 kvalitetsværktøjer
- PDCA (problemløsningsmetode Plan – Do – Check –Adjust)
- 5 x hvorfor
Produktivitet
Produktivitet er et centralt begreb og er et mål for, hvor meget output man kan få pr. input. I Lean ses ofte på tre typer produktivitet:
- Arbejdsproduktiviteten (f.eks. antal stk. pr. medarbejder pr. tidsenhed)
- Udstyrsproduktiviteten (f.eks. OEE-målingen)
- Materialeproduktiviteten (f.eks. procestider i forhold til gennemløbstider, jf. værdistrøms-analysen)
I Lean lægges størst vægt på materialeproduktiviteten, fordi des højere materialeproduktivitet, des hurtigere gennemløbstid – alt andet lige.
Pull (træk)
Pull er et af de fem Lean-principper og betyder konkret, at det er den efterfølgende proces (kundeprocessen), som ”trækker” arbejde fra den forrige proces. Modsat betyder det også, at en proces kun skal igangsætte arbejde, hvis den efterfølgende proces vil være klar til at tage over, når arbejdet er færdigt.
Six Sigma
Six Sigma er en række statistisk baserede værktøjer, der har til formål at reducere variationen i processer og resultatet af processer. Derudover rummer Six Sigma værktøjer, der kan medvirke til at designe fejlfrie processer.
SMED (Single-digit Minute Exchange of Dies)
SMED er et værktøj, der bidrager til at reducere omstillingstiden til under 10 minutter. Den store nyskabelse med værktøjet var, at man opdeler opstillingsaktiviteterne i interne og eksterne aktiviteter, således, at man kan lave de eksterne, mens udstyret stadig kører. Efter denne vigtige omstrukturering skal alle aktiviteters tidsforbrug reduceres, og allerhelst skal aktiviteten elimineres.
Standardiseret arbejde (standard work)
Standardiseret arbejde er en beskrivelse af den bedst(e) kendte metode til at udføre et arbejde. Det indeholder en beskrivelse af den rækkefølge, aktiviteterne skal udføres i og på hvilken tid, endvidere beskrives, hvor kvalitetstjek skal foretages, og hvor der er sikkerhedsmæssige risici.
Statistisk proceskontrol / Statistical Process Control (SPC)
Et statistisk værktøj til at kontrollere, at en proces eller output af en proces holder sig inden for nogle definerede kontrolgrænser.
Total Productive Maintenance (TPM)
Et koncept, som bygger på flere søjler, heriblandt forbedringer, operatørudført vedligehold, planlagt vedligehold og træning. Formålet er at øge udnyttelse af udstyret ved at fjerne tabstider, dvs. tid, hvor der ikke skabes værdi.
Total Quality Management (TQM)
Et koncept, som med udgangspunkt i kunden søger at reducere fejl og omkostninger forbundet med kvalitet. Der er primært fokus på at reducere de interne og eksterne fejlomkostninger ved at øge den forebyggende indsats. Mange af problemløsningsværktøjerne i lean anvendes også i TQM.
Toyota Production System (TPS)
Toyota Production System (TPS) er Toyota’s eget udtryk for den måde, hvorpå produktionen er indrettet. For mange er TPS og lean i driftsprocesser synonyme.
Værdistrøm
Den eller de processer, som tilsammen skaber værdien for kunden.
Værdistrømsanalyse (value stream mapping)
Værdistrømsanalysen bruges til at kortlægge værdistrømme. Først laves en kortlægning af den nuværende situation ved at anvende en række fastlagte ikoner. Derefter anvendes Lean-principperne om flow og pull til at designe en fremtidig værdistrøm. Herefter fastlægges de nødvendige handlinger for at realisere den fremtidige værdistrøm.
Årsag-virknings-diagram / fiskebensdiagram
Et værktøj, der anvendes af medarbejderne i problemløsningssessioner. Det bidrager til at skabe sammenhænge mellem en virkning og mulige årsager. Ofte søges årsagerne blandt de 7 M’er:
1. Medarbejder
2. Materiale
3. Maskine
4. Metode
5. Måling
6. Miljø
7. Management