Hændelsen finder sted under en militærøvelse i de schweiziske alper. En ung løjtnant sender en lille patrulje af ungarske soldater fra sit regiment ud for at rekognoscere i det barske vinterlandskab. Det begynder med det samme at sne, og det forsætter i to dage. Til løjtnantens store bekymring vender patruljen ikke tilbage, og han frygter derfor, at han har sendt sine folk i døden. På tredjedagen vender patruljen imidlertid tilbage.
Han spørger dem: ”Hvor har I været, og hvordan fandt I tilbage?” Jo, forklarer de: ”Vi fór vild i det frygtelige vejr og troede, vi skulle dø. Men heldigvis var der en af os, der fandt et kort i lommen. Det fik os til at falde lidt ned, og vi slog lejr og ventede på, at snestormen drev over. Så fulgte vi bare kortet, og nu har du os tilbage!” Løjtnanten bad om at få det fantastiske kort at se. Til sin forbavselse opdagede han, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne!”
Kilde: Strategi med mening – hvordan sikrer virksomheder strategisk effektivitet,
Holst-Mikkelsen & Poulfelt, Børsens Forlag 2008