Miljømærker

Garanti for mindst miljøbelastning

Et produkt mærket med Svanen er forbrugerens garanti for, at produktet og tjenesteydelsen hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for produktgruppen. Det er frivilligt, om man som producent eller importør vil søge om at anvende mærket. Det er således både indkøbere og producenter/importører, der kan have glæde af Svanen.

Indkøberne kan anvende Svanen som et stempel for, at det pågældende produkt hører til de mindst belastende for miljø og sundhed i forhold til sammenlignelige produkter. Producenter og importører kan anvende mærket til at markedsføre deres mindre miljøbelastende produkter.

Miljømærkerne findes typisk på batterier, rengørings- og vaskemidler, toiletpapir, papir, shampoo, sæbe, bygge- og boligprodukter samt tryksager. Men også produkter som hårde hvidevarer og græsslåmaskiner kan miljømærkes.

Svanen er det ene af de to officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Det andet officielt anerkendte miljømærke er EU's miljømærke Blomsten.

Kriterier for brug af Svanen

Svanen er baseret på tredje parts kontrol, hvilket betyder, at en uvildig instans vurderer, om ansøgeren opfylder kriterierne. De enkelte sæt kriterier er baseret på livscyklustankegangen samt internationalt anerkendt viden, hvilket sikrer, at de væsentligste miljøbelastninger medtages.

I en livscyklusvurdering vurderes ressourceforbrug og udledninger med hensyn til miljøbelastning ved udvinding af råvarer, fremstilling, brug og affaldshåndtering. Kravene/kriterierne revideres typisk hvert fjerde eller femte år for at sikre, at varerne fortsat udvikles i en miljøvenlig retning.

Der findes i dag mere end 60 sæt kriterier og der er flere under udarbejdelse. Fra december 2007 er der tildelt 428 licenser i Danmark. Over 3000 produkter inden for 45 produktgrupper er godkendt til at bære Svanemærket i Danmark.

Svanen kan i princippet gælde for alle produktgrupper, men der er fx ikke fastlagt kriterier for produktgrupper som fødevarer, drikkevarer og farmaceutiske produkter.

Sådan fastsættes kriterierne

Kriterier for Svanen fastsættes produktgruppevis og udvikles efter et sæt principper, der beskriver fremgangsmåden for udarbejdelse af kriterierne. I principperne er der lagt vægt på en proces, hvor eksperter deltager aktivt, og relevante interessegrupper (industri, handel, forbruger og miljø) bliver hørt undervejs i arbejdet med udvikling af kriterier.

Ved udvikling af kriterierne vurderes miljøbelastning gennem produktets fulde livsforløb, og på denne baggrund udvælges et begrænset antal parametre, der vurderes at være de miljømæssigt væsentlige for produktgruppen.

Ansøgning om Svanemærket

Det nordiske miljømærke Svanen kan opnås ved, at en producent eller en importør ansøger om licens til at anvende mærket til produkter inden for en produktgruppe, der er udviklet og fastlagt kriterier for.

Der betales gebyr for ansøgning og anvendelse af mærket. Gebyret for ansøgning om mærket er fastsat til 3.500 kr. Anvendelsesgebyret for anvendelse af mærket er fastsat til 0,4 % af licenshaverens omsætning af det pågældende produkt i Danmark. Anvendelsesgebyret kan ikke overstige 250.000 kr.

I Danmark er det Miljømærkesekretariatet, der administrerer ordningen. Oplysninger om hvilke produktgrupper, der findes kriterier for, kriteriedokumenter, hvilke kriteriesæt der er på vej, samt hvilke produkter, der er miljømærkede med Svanen, kan fås ved henvendelse til Miljømærkesekretariatet. Miljømærkesekretariatet kan også være behjælpelig, hvis en virksomhed gerne vil søge om at anvende mærket.

Læs mere svanemærket

Du kan læse mere om Svanemærket her:

• Miljømærkesekretariatet
• Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke nr. 700 af 26. juni 2001
• Det svenske miljømærkesekretariat

Garanti for mindst miljøbelastning

Et produkt mærket med Blomsten er forbrugerens garanti for, at produktet hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for produktgruppen. Det er frivilligt, om man som producent eller importør vil søge og anvende mærket.

Blomsten er det ene af de to officielt anerkendte mærker i Danmark. Det andet officielt anerkendte miljømærke er det nordiske miljømærke Svanen.

Kriterier for brug af Blomsten

Blomsten er baseret på tredje parts kontrol. Tredje parts kontrol er, når en uvildig part kontrollerer ansøgerens/licenshaverens forhold.

De enkelte sæt kriterier er baseret på resultaterne af en livscyklusvurdering samt international anerkendt viden. I en livscyklusvurdering vurderes ressourceforbrug og udledninger med hensyn til miljøbelastning ved udvinding af råvarer, fremstilling, brug og affaldshåndtering. I praksis er det kun muligt at søge om mærket for de produktgrupper, hvor der er udviklet kriterier.

Der er i dag (december 2007) udviklet kriterier for over 23 produktgrupper. Inden for EU findes der over 200 licenshavere, der markedsfører mere end 1500 forskellige produkter med mærket. I Danmark har omkring 70 virksomheder opnået licens til ca. 450 produkter inden for 14 produktgrupper. Miljømærkerne findes først og fremmest på tekstiler, men også på sko, rengørings- og vaskemidler samt maling og lakprodukter.

Sådan fastsættes kriterierne

Kriterier for Blomsten udvikles og fastsættes produktgruppevis. Der findes et sæt retningslinier for udvikling af miljømærkekriterier. Disse retningslinier er opbygget på baggrund af erfaringer med udviklingen af miljømærkekriterier inden for EU. I retningslinierne er der lagt vægt på inddragelse af relevante interessegrupper, herunder repræsentanter fra industri, handel, forbruger- og miljøorganisationer, under processen med at udvikle kriterier.

Som en del af arbejdet med at fastsætte kriterier undersøges produktgruppens potentielle miljøbelastning. Dette gøres ud fra livscyklusbetragtninger. Ud fra hvad der vurderes at være de væsentligste potentielle miljøbelastninger, udarbejdes der et forslag til kriterier. Kriterierne varierer fra produktgruppe til produktgruppe.

Ansøgning om Blomsten

EU's miljømærke Blomsten kan opnås ved, at en producent eller importør søger om licens til at anvende mærket til produkter inden for en produktgruppe, for hvilken der er udviklet og fastlagt kriterier.

Producenter eller leverandører, der vil have miljømærket deres produkter, skal dokumentere, at kriterierne for produktgruppen er overholdt. Kriterierne er forskellige fra produktgruppe til produktgruppe. Kriterier gælder typisk for 3-5 år ad gangen, hvorefter de skal opdateres for at sikre, at kun de miljømæssigt set bedste produkter kan opnå mærket.

Der betales gebyr for ansøgning og anvendelse af mærket. Gebyret for ansøgning er i Danmark pt. 3.500 kr. Gebyret for anvendelse af mærket er fastsat til 0,15 % af omsætningen, dog mindst 500 EURO og maksimalt 25.000 EURO om året for hver produktgruppe. Anvendelsesgebyret er sænket for visse typer virksomheder, heriblandt EMAS-registrerede, små og mellemstore og virksomheder fra ulande.

I Danmark er det Miljømærkesekretariatet, der administrerer ordningen. Oplysninger om, hvilke produkter der findes kriterier for, kriteriedokumenter, hvilke kriteriesæt, der er på vej, samt hvilke produkter, der er miljømærkede med Blomsten, kan fås ved henvendelse til Miljømærkesekretariatet. Miljømærkesekretariatet kan også hjælpe, hvis en virksomhed (producent eller leverandør) ønsker at søge om mærket.

Læs mere om Blomstermærket

Du kan læse mere om Blomstermærket her:

• Miljømærkesekretariatet
• Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke nr. 700 af 26. juni 2001
• Det svenske miljømærkesekretariat

ØkoTex Standard 100-serien

ØkoTex Standard 100-serien er delt op i de følgende fire produktklasser, hvor det ikke kun er salgsklare artikler, der kan certificeres, men også deres forprodukter på alle forarbejdningstrin (fibre, garner, metervarer) såvel som tilbehør:

• Produkter for babyer og småbørn op til to år
• Produkter med hudkontakt, fx bluser, skjorter, undertøj, etc.
• Produkter uden hudkontakt, fx forede artikler, indlægsmateriale, etc.
• Boligindretnings- og dekorationsmaterialer.

Desuden er der et sæt generelle betingelser i Standard 100, og i Standard 200 er der nævnt relevante prøvningsmetoder. Kriterierne retter sig først og fremmest mod indholdet af sundhedsskadelige stoffer (fx bekæmpelsesmidler, tungmetaller og formaldehyd), men der er også krav til blandt andet farveægtheder.

ØkoTex Standard 1000-serien

ØkoTex Standard 1000-serien retter sig mod produktionsanlæg og er væsentligt mindre udbredt. Standarden er opdelt i en del A og en del B. Man kan dels certificere et produktionsanlæg, hvis det opfylder kravene i del A, og man kan certificere et produkt, hvis det er produceret på et certificeret produktionsanlæg og samtidig er certificeret i henhold til ØkoTex Standard 100-serien.

Løs mere om Æko Tex

Du kan læse mere om ordningen hos OekoTex Association

I Danmark er det Teknologisk Institut, Tekstil, der administrerer ØkoTex-ordningen.

Hvordan anvendes Möbius?

Brug og anvendelse af Möbiusløkken er fastlagt i en standard, ISO 14021. Möbiusløkken kan anvendes på forskellig vis, idet den både kan anvendes til at signalere genanvendelighed, og at det pågældende produkt/emballage er produceret af genanvendt materiale.

Genanvendelighed

Möbiusløkken anvendes oftest til at signalere, at det produkt eller emballage, hvorpå den er trykt, er "genanvendeligt". Hvis den skal signalere, at emballagen eller produktet er genanvendeligt, så skal der være et indsamlingssystem samt en oparbejdningsvirksomhed tilstede. Producenten/markedsføreren har pligt til at kunne dokumentere dette.

Genanvendt materiale

Möbiusløkken kan også anvendes til at sige, at en del af det pågældende produkt eller emballage (allerede) er baseret på genanvendt materiale. I så fald skal %-andelen angives. Placering af %-andelen kan være på én af nedenstående måder.

Her er tre eksempler på anvendelse af Möbiusløkken i forbindelse med "miljømæssig påstand" om genanvendt materiale:

Tal og bogstavforkortelser

I nogle sammenhænge er der i midten af trekanten, som er formet af de tre bukkede pile, placeret en bogstavforkortelse, eksempelvis PET (polyethylenterephthalat) eller pap. I stedet for bogstavforkortelsen kan anvendes et tal. For PET er det korresponderende tal 1. For pap er tallet 20, hvis det er bølgepap, mens det er 22, hvis der er tale om papir.

Disse tal og bogstavforkortelser er fastlagt i Kommissionens beslutning af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.

Læs mere om genbrugsmærker

Du kan læse mere om reglerne på:

• EUR-lex: Kommissionens beslutning nr. 97/129/EF af 28. januar 1997
• Dansk standards hjemmeside. Søg efter ISO 14021. Environmental labels and declarations - Self-declared environmental claims.

Garanti for miljøvenlighed

Der Blaue Engel er et officielt anerkendt miljømærke i Tyskland. Det har eksisteret på det tyske forbrugermarked siden 1978. De krav, der skal opfyldes for at få lov til at anvende mærket, er ikke altid så omfattende som kravene i Svanen og Blomsten. Virksomheder uden for Tyskland (herunder danske virksomheder) kan søge og anvende mærket.

Kriterier for brug af Der Blaue Engel

I praksis administreres Der Blaue Engel af det tyske Miljøministerium, RAL. Lokale miljømyndigheder inddrages i forbindelse med vurdering af konkrete ansøgninger.

For Der Blaue Engel findes der i dag kriteriesæt for over 170 produktgrupper. Omkring 3800 produkter fra 710 licenshavere har mærket. I Danmark findes kun få varer med mærket.

Engangsemballage og fødevarer er ikke omfattet af ordningen. Kriterier for en produktgruppe kan godt indeholder kriterier til emballagen af det pågældende produkt. Mærket er baseret på livscyklustankegangen og er tredje parts kontrolleret.

Sådan fastsættes kriterierne

I princippet udvikles kriterier på baggrund af forslag fra interessenter, og i princippet kan alle interessenter komme med forslag til produktgrupper, der skal udvikles kriterier for. I praksis er det altid producenter, der kommer med forslag. Forslagene sendes til det tyske Miljøministerium. I sidste ende er det det tyske Miljømærkenævn, der beslutter, om der skal udvikles kriterier for en given produktgruppe.

I forbindelse med kriterieudviklingen overvejes forskellige forhold. Først af alt skal produktgruppen vurderes til at være miljømæssig relevant. Det vil sige, at det skal forventes, at der vil være nogle miljømæssige fordele (reduktion i miljøpåvirkning) ved at miljømærke et produkt inden for en given produktgruppe. Det tyske Miljøministerium nævner selv dette som en årsag til ikke at miljømærke eksempelvis cykler.

Det er den tyske Miljøstyrelse, der udarbejder forslag til kriterier. Udarbejdelse af kriterieforslag baseres på en miljømæssig vurdering ud fra livscyklusprincippet af den pågældende produktgruppe. Forslag til kriterier sendes i høring blandt interessegrupper. Interessegrupper er industri, detailhandel, miljø- og forbrugerorganisationer. Under indtryk af høringssvarene beslutter Miljømærkenævnet, om det foreslåede sæt kriterier skal vedtages.

Ansøgning om Der Blaue Engel

En forudsætning for, at man kan søge om mærket, er, at der er udviklet kriterier for den pågældende produktgruppe. Hvis dette er tilfældet, skal ansøgeren dokumentere, at det pågældende produkt lever op til kriterierne. Ansøgningen, og den tilhørende dokumentation for, at det pågældende produkt lever op til kriterierne, behandles i første omgang af RAL.

Der indhentes kommentarer fra det tyske Miljøministerium, hvis det kan lade sig gøre, og hvis det er nødvendigt også fra den delstat, hvor virksomheden (ansøgeren) er placeret. På basis af ansøgning og kommentarer til denne udarbejder RAL en kontrakt om brug af Der Blaue Engel. Når kontrakten er tegnet, kan ansøgeren anvende mærket.

Læs mere om Der Blaue Engel

Læs om Der Blaue Engels hjemmeside på:

• Det tyske Miljøministerium, RAL
• Der Blaue Engels hjemmeside

BRA MILJÖVAL

BRA MILJÖVAL, af og til kaldet Falken, er den svenske naturfredningsforenings, Naturskyddsföreningen, mærke. BRA MILJÖVAL har eksisteret siden 1992. Mærket er privatejet.

Der findes miljømærkekriterier for mere end 12 produktgrupper i BRA MILJÖVAL, og der er omkring 750 produkter (inkl. butikker og tjenesteydelser), der er mærkede med BRA MILJÖVAL. Kriterier til BRA MILJÖVAL findes inden for forskellige produktgrupper. Hovedområder er papir og vaske- og rengøringsprodukter, men det er også muligt at mærke fx elektricitet og transporter.

Der Grüne Punkt

Der Grüne Punkt er ikke et miljømærke. Der bliver ikke foretaget nogen miljøvurdering i forbindelse med, at mærket sættes på emballagen. Mærket betyder udelukkende, at det pågældende produkts emballage bliver håndteret af Duales System Deutschland GmbH, DSD, hvis emballagen vel og mærke håndteres i Tyskland. Der Grüne Punkt har eksisteret siden 1993.

Der Grüne Punkt er meget udbredt. 20 europæiske lande samt Canada har indsamlingssystemer, der kendetegnes ved mærket. Der distribueres på verdensplan op mod 460 milliarder salgsemballager, der bærer mærket.

Læs mere om Der Grüne Punkt her Duales System Deutschland GmbH.

FSC

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. Kort beskrevet er FSC-mærket en garanti for træ og papir, kunden kan købe med god samvittighed.

Over 20.000 produkter fra FSC-certificerede skove findes på det globale marked. I dag er FSC-certificering spredt til 84 lande, og 52 lande har egne nationale initiativer, fx FSC Danmark.

Et par hundrede danske virksomheder er FSC-certificerede.

Læs mere om FSC-certificering.