Start med at tage kontakt til dit lokale erhvervskontor på telefon 70 15 16 18 og lav aftale om et indledende besøg.
Om Virksomheder i Teknologisk Udvikling (ViTU)
Din virksomheds deltagelse i programmet har det mål, at medvirke til at din virksomhed, vil få større succes med at søge viden på videninstitutionerne og hos private konsulenter, og få en større hit-rate med nye tiltag; eksempelvis et nyt produkt, nye produktionsteknologier eller alternative materialer.
Ønsket om teknologisk udvikling kunne eksempelvis tage udgangspunkt i følgende:
- Virksomhedens produkt er ikke tidssvarende og skal tilføres ny teknologi for at vækste.
- Virksomhedens produkt er for dyrt at fremstille.
- Virksomhedens produkt kan få nye egenskaber ved at anvende nye materialer.
Forløb:
Kernegruppen, som består af repræsentanter fra de lokale erhvervskontorer, afgør i samarbejde med og efter indstilling fra Væksthus Nordjylland hvem der deltager. Indgangsvinklen er det lokale erhvervskontor, hvor man bliver screenet for deltagelse i programmet. Rådgivning foretages af de mest kompetente forskere, eksperter mm fra videninstitutioner, GTS institutter og konsulenter. Forløbet følges af en væksthusmedarbejder, der har til opgave, at sikre at samarbejdet mellem virksomhed og rådgiver fungerer.
Hvad kan støttes:
Hjælp til afklaring af om teknologien/teorien kan holde i praksis, er det teknisk muligt, er der et marked og kan investeringen forrente sig. Programmet yder kun støtte til køb af ekstern viden.
Målgruppe:
Fortrinsvis SMVer inden for traditionelle erhverv.
Virksomheden skal opfylde EU´s krav til SMVvirksomheder, det vil sige:
- antal ansatte, må ikke overstige 250
- kun en af værdierne for balance eller årlig omsætning må overstige hhv. 43 mil. euro (balancen) eller 50 mil.euro (omsætning)
- endvidere kan ejerforhold/selskabsstruktur have indflydelse.
Økonomi:
Du skal betale et startbeløb på 10% af det bevilgede konsulentbudget. Hvis dit projekt er beregnet til f.eks. 250.000,- kr. skal du altså betale 25.000,- kr. for at komme igang. Dette beløb kan ikke refunderes. Når regningen fra konsulenten efterfølgende er godkendt og betalt vil Væksthus Nordjylland refundere 50% af konsulentregningen. Dette betyder i praksis at din virksomhed kommer til at betale 150.000,- kr. for at få et udviklingsprojekt til ialt 275.000,- kr.
Budget mellem 50.000-500.000 kroner.
Udgifter:
Konsulentbudget 250.000 kr.
Startbeløb (10% af konsulentbudget) 25.000 kr.
Refusion af regning 50% af konsulentregning
125.000 kr.
Gruppefritagelse:
Programmet er omfattet af den generelle fritagelsesforordning, og støtten er derfor ikke omfattet af de minimis regelen.
Virksomheder i Teknologisk Udvikling er et vækstprogram under Væksthus Nordjylland. Programmet støttes af EU - Den Europæiske fond for regionaludvikling.
