-
Strategisk rådgivning om international ekspansion
Virksomheder, der står over for international ekspansion og har behov for strategisk rådgi ...
-
Rådgivning om sourcing og outsourcing på eksportmarkeder
Virksomheder kan få rådgivning om sourcing og outsourcing hos Eksportrådets rådgivere. Sou ...
-
Rådgivning om internationale kilder til innovation for SMVer
Virksomheder kan med Innovation Camps deltage i et målrettet rådgivnings- og netværksskabe ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
Tjekliste kulturforskelle og markedsføring
Det er umuligt at skabe en markedsføringsstrategi, som bliver opfattet på den tilsigtede måde på tværs af de forskellige nationale og internationale kulturer.
Når man har som mål at være en global virksomhed med lokalt virke, er det ikke nok at være kendt lokalt – det er mindst lige så vigtig at være stedkendt.
I din markedsføring skal du mindst forholde dig til følgende områder:
Sprogbrug
- Undlad at bruge idiomer og metaforer i dit markedsføringsmateriale. Disse kan i oversættelse føre til uheldige og/eller besynderlige og/eller uforståelige tekster.
- Brug kun korte sætninger. Det letter forståelsen.
- Undersøg, om navnet på dit firma eller navnene på dine produkter eller varemærker vækker anstød, er grinagtige eller på anden måde er uacceptable lokalt.
Symboler
- Hvis du har tænkt dig at anvende symboler i din markedsføring i relation til et givet eksportmarked, check om disse symboler kan opfattes uheldigt lokalt.
- Check om, der er symboler, der bruges lokalt, som kan sikre det samme resultat, som du ønsker at opnå.
Fotos/Billeder
- Husk at bruge fotos, som afspejler hudfarven og beklædningsnormer hos den befolkningsgruppe, man henvender sig til.
- Brug ikke billeder, som kan vække anstød blandt lokalbefolkningen.
- Find ud af, om der er nogle billedtyper, som er velegnet til brug i relation til din markedsføringshensigter og som vækker positive følelser hos lokalbefolkningen.
Lovgivning/Traditioner
- Lovgivning og tolkning af lovene i et givet land vil som oftest afvige fra det, vi kender, hvorfor man bør forhør sig grundigt om praksis lokalt.
- Tager man ikke hensyn til de traditioner, der gælder lokalt, både inden for en given branche og generelt, risikerer man, at éns markedsføringsindsats mislykkes.
Farver
- Forskellige farver opfattes forskelligt i forskellige kulturer. Sikre, at de farver, du ønsker at anvende i din markedsføring er i overensstemmelse med det budskab, du prøver at overbringe.
- Det samme gør sig gældende for farvesammensætninger.
Samarbejdspartnere
- I nogle kulturer kan man ikke forvente, at ens samarbejdspartnere vil fortælle dig direkte, om markedsføringstiltag, som vil kunne støde dine kundemålgrupper lokalt.
- Inden du laver markedsføringstiltag sammen med lokale instanser, lær så meget du kan om disses kulturelle traditioner og væremåde.
Webadresser
- Hvis du skal til at markedsføre din virksomhed og dine produkter på vidt forskellige markedstyper, sæt dig ind i hvad dette vil betide for hjemmeside.
- I lyset af forskellige kulturers opfattelse af tekst, symboler og farver, bør man overveje, om ikke det er tilrådeligt med forskellige hjemmesider til forskellige lande.
- Er der et behov for at differentiere sig på den måde, skal de forskellige hjemmesider have forskellige indhold og skrives på markedets sprog, hvilket kræver, at den enkelte hjemmeside kun kan hentes gennem et domænenavn, som er relateret til markedet.
- Eksempler
For Malaysia: www.ditfirmanavn.my
For Ukraine: www.ditfirmanavn.ua
For Surinam:www.ditfirmanavn.sr
Sidst opdateret: 26.08.2008