Print Bookmark eller del artikel

Vækst gennem rådgivning

Vækst gennem rådgivning


Kickstart væksten i din virksomhed

Rådgivning og ekstern sparring er vigtige elementer, når du skal kickstarte væksten i din virksomhed.

Med Vækst gennem rådgivning kan du få tilskud til køb af privat rådgivning, så du kan omsætte dine ambitioner om vækst til konkrete tiltag og initiativer i din virksomhed.

Vækst gennem rådgivning er et nyt initiativ (til og med 2010), som er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og administreret af Væksthusene.

Rådgivning der skaber vækst

Vækst gennem rådgivning giver 50% i tilskud til din virksomheds udgifter til køb af privat rådgivning, i alt op til 40.000 kr.

Rådgivningen kan omfatte op til 3 forskellige rådgivere, som kan hjælpe din virksomhed til at nå nye højder.

Du betaler den private rådgiver og får efterfølgende refunderet 50% af udgiften.

Medfinansieringen kan kun søges til strategisk udvikling af din virksomhed. Den omfatter ikke kursus- eller kompetenceudviklingsaktiviteter, deltagelse i netværk, medlemsskab af interesseorganisationer eller aktiviteter rettet mod driften af din virksomhed.

Hvem kan søge?

Vækst gennem rådgivning henvender sig til iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Virksomheder med under 5 ansatte skal have potentiale til at nå over 10 ansatte inden 3 år, mens virksomheder med mellem 5-25 ansatte skal have potentiale til en årlig vækst på 20% i mindst 3 år i omsætning, antal ansatte eller eksport.

Iværksætteren eller virksomheden skal være registreret med CVR-nummer og have max. 25 ansatte.

Hvordan gør du?

Du kontakter dit lokale erhvervskontor eller Væksthus Nordjylland.

Sammen med en konsulent fra Væksthuset laver du en gennemgang af din virksomhed for at afklare, hvilke behov og udviklingspotentiale din virksomhed har. Baggrunden for gennemgangen af din virksomhed er værktøjet Væksthjulet, der på en visuel og overskuelig måde hjælper dig med at få lavet en forretningsplan, som gearer din virksomhed til vækst.

Herefter vurderer Væksthuset om din virksomhed kan modtage tilskud via Vækst gennem rådgivning.

OBS: Alle midler disponeret: det er derfor ikke længere muligt at søge puljen

Se grafisk oversigt over forløbet

Download faktablad på Vækst gennem rådgivning

Sidst opdateret d. 10.06.2010

Kontakt:


Bjarne Brodersen
Vækstkonsulent
Bjarne Brodersen

Telefon: 96 35 44 05 / 20 32 05 08
E-mail: bbr@vhnordjylland.dk

Claus_Midtgaard
Vækstkonsulent
Claus Midtgaard

Telefon: 96 35 44 74 / 20 99 96 35
E-mail: cm@vhnordjylland.dk

 

Flemming Jørgensen

Vækstkonsulent
Flemming Jørgensen

Telefon: 96 35 44 70 / 22 14 74 56
E-mail: fj@vhnordjylland.dk

Thomas_Thellufsen
Vækstkonsulent
Thomas Thellufsen

Telefon: 96 35 44 07 / 22 66 58 69
E-mail: tht@vhnordjylland.dk