Fornyelsestjek:
Fornyelsesråd.dk
v/ Core Team og
Copenhagen Living Lab
Brøndum og Fliess
Fornyelsesforløb:
Fornyelsesråd.dk
v/ Core Team og
Copenhagen Living Lab
Fornyelsesrådgivning er et nyt tilbud til udviklingsorienterede virksomheder, som arbejder inden for miljø eller velfærd. Tilbuddet er igangsat af Fornyelsesfonden og gør virksomhederne i stand til at forny deres forretning hen imod vækst og øget indtjening.
I samarbejde med de fem danske Væksthuse har Fornyelsesfonden nøje udvalgt en række specialister i innovation. De står klar til at rådgive din virksomhed om, hvordan I kan blive mere innovative og dermed øge jeres indtjening – selv i en krisepræget tid.
Tilbuddet om Fornyelsesrådgivning retter fokus mod virksomhedernes innovative muligheder i hverdagens arbejdsprocesser.
Din virksomhed kan indgå i to forskellige rådgivningsforløb:
Fornyelsestjek og Fornyelsesforløb
Fornyelsestjek er relevant for din virksomhed, hvis du ønsker rådgivning om de forretningsmæssige udfordringer i forhold til innovation samt anvisninger til, hvordan du kan forbedre din virksomheds innovationskompetencer bredt. Du kan forvente, at virksomheden bliver grundigt gennemgået med henblik på at identificere udfordringer og potentialer på innovationsområdet. Resultatet er en handlingsplan, der med enkle trin anviser, hvordan din virksomhed kan blive mere innovativ og dermed forbedre bundlinjen. Et Fornyelsestjek tager ca. 3-4 uger.
Læs mere om Fornyelsestjek (pdf)
Fornyelsesforløb er relevant for din virksomhed, hvis du ønsker indgående rådgivning om, hvordan brugerdreven innovation kan styrke forretningen i virksomheden. De private rådgivere vil bistå med at planlægge, facilitere og gennemføre et konkret brugerdrevent innovationsforløb af 3-4 måneders varighed. Under forløbet bliver din virksomhed trænet i selv at kunne gennemføre lignende innovationsforløb med fokus på bl.a. proces og værktøjer. Et Fornyelsesforløb vil derfor både forbedre din evne til at gennemføre brugerdreven innovation samt resultere i konkrete nyudviklede produkt- eller servicekoncepter til virksomheden.
Læs mere om Fornyelsesforløb (pdf)
Der kan opnås et tilskud på 50% af omkostningerne til rådgivningen – dog max. 25.000 kr. til et fornyelsestjek og 50.000 kr. til et fornyelsesforløb.
Fornyelsesrådgivning henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som har under 50 ansatte og beskæftiger sig med produkter og serviceydelser indenfor enten det grønne område eller velfærdsområdet. Din virksomhed skal have et reelt behov for rådgivning om innovation.
Det grønne område:
Grønne løsninger er miljøvenlige serviceydelser og produkter, der er økonomisk rentable og samtidig reducerer eller fjerner negative effekter på klima og miljø. F.eks. løsninger inden for vand, luft, affald og genbrug, vedvarende energi, grønt byggeri, transport, mv.
Velfærdsområdet:
Velfærdsløsninger er serviceydelser og produkter, der retter sig mod en bestemt problemstilling på velfærdsområdet, og øger kvaliteten og effektiviteten på området. Området defineres bredt med fokus på folkesundhed og forebyggelse, pleje (ældre og handicap), sygdomsbehandling, uddannelse og børnepasning.
Hvis du vil vide om netop din virksomhed kan blive en del af tilbuddet, skal du kontakte vækstkonsulent Flemming Jørgensen hos Væksthus Nordjylland på 22 14 74 56 eller via Flemmings kontaktformular.
Fornyelsesfonden
Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Fornyelsesfonden blev oprettet i 2009 som del af globaliseringspuljen.