Mentorer søges til nordjyske vækstiværksættere
Vækst Iværksætter Programmet (ViP) er et udviklingsprogram for nordjyske iværksættere og nyere virksomheder – typisk op til max. 36 mdr. gamle – der har ambitioner og talent til at udvikle deres virksomhed. Målet er at deltagerne mindst skal skabe 5 arbejdspladser og 5 mio. kr. i omsætning i løbet af 5 år.
Programmet har kørt ca. 1 år, men først nu er vi klar til at søsætte en mere organiseret mentordel. Der har været anvendt og bliver stadig anvendt mentorer til at hjælpe vores iværksættere godt videre i deres udvikling, men det har indtil nu været på basis af henvisning fra mere eller mindre tilfældige relationer.
Men nu vil vi gerne have systematiseret mentordelen mere, så vi kan tilbyde vækstiværksætterne en større kreds af dygtige og erfarne erhvervsfolk der kan vælges imellem.
Hvis du har tid, lyst og interesse til at bidrage, vil vi meget gerne høre fra dig.
Udfyld venligst skemaet her, der åbner i excel.
Skemaet bedes udfyldt, så godt som muligt og sendt pr., mail, sammen med et cv, til mentorkoordinator Thomas Thellufsen på mail tht@vhnordjylland.dk
Vækst Iværksætter Programmet er et EU finansieret program, der støttes af de nordjyske kommuner. Væksthus Nordjylland er programkoordinator i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer.