
Søren B. Pedersen
projektleder
NordDanmarks EU-kontor
99 31 15 16 / sbp@aalborg.dk
Virksomheder i strategisk internationalt samarbejde
Trods internationalisering er tendensen stadig, at et flertal af danske virksomheder fokuserer på nationale samarbejdspartnere, når det gælder produktudvikling. Analyser fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at danske virksomheder er forbeholdne overfor at deltage i EU's forsknings- og udviklingsprogrammer og internationalt samarbejde har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed. Derfor er der et stort behov for at etablere et styrket samarbejde mellem virksomheder, forskning og myndigheder for at imødekomme de globale udfordringer og sikre virksomhedernes innovationskapacitet og konkurrenceevne.
Formål
Formålet er at skabe innovation og vækst i regionen gennem øget internationalt samarbejde. Internationalt samarbejde om forskning og udvikling er et rigtig godt værktøj til at øge virksomhedens konkurrencekraft og innovationsevne,
samt at skabe større kendskab til Region Nordjyllands styrkeområder i udlandet. Det kan på sigt skabe en mere konkurrencedygtig region samt tilførsel af nye arbejdspladser.
Målgruppe
Målgruppen er internationalt fokuserende små og mellemstore virksomheder i Region Nordjylland. Virksomhederne skal have evnerne og lysten til at indgå i et internationalt partnerskab. Da mange internationale programmer har fokus på forskning og udvikling vil en stor del af virksomhederne have en vis forskningsgrad - dette er dog ikke en absolut nødvendighed.
Koncept og plan
For at imødekomme globale udfordringer er der behov at styrke den regionale rådgivning og tilbyde et målrettet partnerskab, som kan understøtte de behov, virksomhederne har for at øge deres parathed for innovation
og produktudvikling, bl.a. via projektsamarbejder og internationale partnerskaber.
Aktiviteterne i dette fokusområde vil være:
1. Service og vejledning
Gennem individuelle konsultationer med eksperter afdækkes virksomhedens parathed til projektsamarbejder, samt projektets internationale potentiale. I samme anledning vil virksomheden i samarbejde med projektteamet finde partnermuligheder i internationale programmer.
Efterfølgende vil projektteamet afdække muligheder for støtte gennem nationale og internationale støtteinitiativer, samt klargøre de relevante informationer til virksomheder.
2. Projektopstart
Gennem kvalificerede forløb vil virksomhedens projektidé føres ud i livet. Gennem mange års erfaring med ansøgningsskrivning og partnersøgning vil projektteamet stå til rådighed gennem hele forløbet - også i forbindelse med spørgsmål efter projektopstart. Vores ønske er, at virksomheden kan fokusere på ideen.
Økonomi
Virksomhedens betaling afhænger af ovennævnte faser:
I 'Service og vejledning'-fasen vil virksomheden bidrage med timemedfinansiering.
I 'Projektopstart'-fasen vil projektleder og viksomhed i samarbejde fastsætte en løsning, hvor timemedfinansiering og konsulentbidrag fastsættes ud fra virksomhedens behov. I denne fase vil støttemuligheder også diskuteres for at sikre den optimale ordning for virksomheden.
Kontakt dit lokale erhvervskontor for at høre om mulighederne i denne ordning på 70 15 16 18
eller kontakt
Søren B. Pedersen, projektleder
NordDanmarks EU-kontor
99 31 15 16 / sbp@aalborg.dk
Til GLOBAL forsiden