
EjerskifteDanmark er et nationalt projekt, som gennem en række initiativer arbejder på at sætte fokus på ejerskifte.
Når virksomheder i Danmark skal skifte ejer er der mange udfordringer. Fx har 2/3 af virksomhederne ikke nedskrevet deres exit strategi og halvdelen af ejerne mener ikke selv, at deres virksomhed er klar til salg. Samtidig skal 61% af virksomheder ejerskifte i løbet af de næste 10 år. Dette er nogle af konklusionerne på en spørgeskemaundersøgelse fra Erhvervsstyrelsen. Læs mere om undersøgelsen her
Erhvervsstyrelsen har samlet alle interessenter i en målrettet og vedvarende indsats for bedre ejerskifter i form af EjerskifteDanmark.
EjerskifteDanmark arbejder for at
- give sælgere og købere af virksomheder bedre muligheder for at skabe succesfulde ejerskifter
- skabe fælles struktur og forståelsesramme for vejledning og rådgivning om ejerskifte for konsulenter
- binde den offentlige og private indsats tættere sammen, bl.a. via nyt indhold på startvækst.dk
- skabe bred opmærksomhed omkring udfordringer, der er forbundet med planlægning og gennemførelse af ejerskifter
EjerskifteDanmark har indtil videre bl.a. udviklet en screeningsmodel til brug for 360 graders vurdering af ejerskifte og opdateret ejerskifteområdet på Startvækst.
Yderligere information
Projektleder Line Fossing, Væksthus Sjælland, Tlf. 41 99 98 01, e-mail: lf@vhsj.dk
Projektleder Randi Terp, Væksthus Sjælland, Tlf. 53 72 71 99, e-mail: rte@vhsj.dk