Få et finansieringtjek eller en kapitalcoach.
Med Kapital Gennem Rådgivning får du tilskud til rådgivning på kapital og finansieringsområdet.
Læs mere om Kapital Gennem Rådgivning
Få et tilskud til at købe rådgivning omkring, hvordan du griber dit årlige bankmøde professionelt an og får et positivt udbytte.
Bankmødet kan med de rette materialer og den rigtige tilgang være din mulighed for at styrke dit udgangspunkt - til gavn for din likviditet og mulighederne for at udvikle virksomheden. Med finansieringstjekket fra Kapital Gennem Rådgivning har du mulighed for at blive klædt godt på til dit bankmøde.
Når man møder op til bankmødet, er det nemlig helt afgørende, at man formår at sælge sin virksomhed til sin erhvervsrådgiver.
Det betaler sig ofte mange gange igen, når din bank oplever, at du som ejer tager mødet seriøst og er velforberedt. For har banken stor tillid til din virksomhed, så får du også langt bedre finansieringsforhold. For banken handler det om at lave så god en forretning som muligt med mindst mulig risiko. Her spiller nøgletal og positive regnskabsår en meget vigtig rolle, men man skal ikke undervurdere betydningen af den personlige vurdering, som banken laver af den enkelte virksomhed.
Vurderingen er baseret på, om man har en løbende kontakt med banken, og ikke mindst at man virker seriøs og professionel omkring sin forretning og finansiering. Både ift. finansiering, men ikke mindst også i håndteringen af resten af virksomheden.
"I bund og grund skal man tænke bankmødet som et salgsmøde".
Det er helt afgørende, at man møder op med de helt rigtige materialer. Har du svarene parat på de spøgsmål, banken vil stille, og kan du komme den i forkøbet vedrørende eventuelle udfordringer, så står du stærkt. Derudover bør man også udnytte bankmødet til at pege fremad og tale om virksomhedens fremtidige startegi og vækstmuligheder.
Finansieringstjekket er en gylden mulighed for at få tilskud til en professionel rådgiver på området. Vi kan medfinansiere 50% af op til maks. 10.000 kr., hvilket passer rigtig godt til det her formål.
Vil du vide mere om finansieringstjekket?
Kontakt Kim Linnemann på 4199 9806