Innovation Camp
Aldrig før har markedsvilkårene udviklet sig så hurtigt som i dag. Aldrig før har konkurrencen været så hård. Aldrig før har kunderne været så krævende. Aldrig før har produkters levetid været så kort.
Derfor er de virksomheder, der vil have succes nu og i fremtiden, nødt til at forbedre deres innovationsprocesser. Ellers risikerer de at miste både konkurrenceevne og markedsandele.
Innovation Camp er en 3-dags innovationsindsprøjtning til dig, der vil gøre en forskel i de virksomheder, du besøger eller udstikker rammer for. Innovation Camp udfordrer dig på dine holdninger og din viden.
Med udgangspunkt i konkrete virksomhedsudfordringer giver kurset dig metoder til struktureret, brugerorienteret innovation. Målet er at give dig grundig indsigt i effektfulde innovationsmetoder, der er lige til at tage med hjem og bruge.
Innovation Camp bygger på metoder fra Stanford Research Institute og Enterprise Development Group fra Silicon Valley. Metoderne er videreudviklet af Pankoke Consult.
Kurset afholdes af Pankoke Consult, der via fokus på innovation og implementeringsevne hjælper virksomheder til at skabe øget kundetilfredshed og give virksomheden vedvarende konkurrencefordele.
Direktør Morten Pankoke forener i sin undervisning mange års erfaring indenfor oplevelses- og værdibaseret ledelse i kreative virksomheder med forretnings- og organisationsudviklingsværktøjer, der er ligeså effektive som de er simple at forstå og bruge.
Innovationskonsulent Christoffer Vittrup Nielsen har med baggrund i sin uddannelse som Design og Innovationsingeniør styrker inden for kreativ koncept- og produktudvikling.
Sidst opdateret: 03.10.2011