Workshop for private rådgivere
Workshop for private rådgivere
Region Sjællands virksomheder halter bagefter i forhold til internationalisering. For få har fokus ud over Danmarks grænser og forbigår derved en vækstmulighed og vil samtidig være ekstra følsom overfor konjunkturudsving. I Væksthus Sjælland arbejder vi med at vejlede virksomhederne om mulighederne i udlandet og derudover har vi flere projekter på vej, som skal klargøre virksomhederne til springet ud over grænserne.
Kom og hør om vores arbejde med private rådgivere på det internationale område og om hvilke projekter, der er på vej ind i Væksthuset af international karakter.
Program
Kl. 9.30 – 10.15 Introduktion til Væksthus Sjællands arbejde med internationalisering og samarbejdet med private rådgivere, v/ Nils Hall Torgersen, Partnerchef, Væksthus Sjælland
Kl. 10.15 – 10.45 KinaVækst v/vækstkonsulent Karin Vith Ankerstjerne
Projektet ”KinaVækst” giver højteknologiske virksomheder i Region Sjælland en samarbejdsplatform, hvor små og mindre underleverandører går sammen om at skabe systemleverancer, som virksomhederne efterfølgende under trygge rammer kan eksportere til Kina. Projektet understøtter dermed regionens underleverandører i en opgradering til systemleverandør, hvilket styrker den enkelte virksomheds konkurrenceevne i en global verden.
Kl. 10.45 – 11 pause
Kl. 11 – 11.30 projekt Global Vækst v/ vækstkonsulent Bjarne Brynk Jensen
Projektet ”Globale Vækstvirksomheder i Region Sjælland” giver 120 små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland et internationaliseringsforløb, der indebærer individuel international handlingsplan – uanset branche og landevalg, intensiv træning i eksportsalg og internationale forhandlinger, mulighed for indstationering af studerende til at løse en given business case samt tilkøb af privat rådgivning med op til 50% medfinansiering.
Kl. 11.30 – 11.50 Fra national til international virksomhed, v/ tidl. direktør Flemming Glass
Hør historien om en kendt dansk industrivirksomhed, der efter voldsom tilbagegang i 1970erne som følge af oliekrisen, udviklede sig fra en dominerende hjemmemarkedsvirksomhed med standard produkter til en anerkendt international virksomhed med højkvalitet niche produkter.
Kl. 11.50 – 12.30 Frokost og netværk