Tjeklister til eksport
Aftalekontrakter - på engelsk
Manufacturing Agreement
Produktdokumentation og godkendelse ved eksport
Der arbejdes løbende med standardisering af godkendelses-systemer, -procedurer og certificeringer, hvor disse ikke allerede findes.
Fjernelse af toldsatser, standardisering af afgifter og fx CE certificering tjener i høj grad til at lette samhandlen og dermed nedsætte handelsomkostningerne.
Produktkrav er meget specifikke og du skal derfor undersøge kravene til dit eget produkt hos de relevante myndigheder.
Læs her generelle betragtninger om produktdokumentation:
- Højt tysk niveau
- Tysk udbudsmateriale
- USA og produktansvar
- Kvalitetsstyring og -sikring
- Klager
Højt tysk niveau
Der er dog stadig uenighed omkring diverse mærkninger, idet visse landes, særligt Tyskands traditionelle mærkninger har et højere niveau, end de mærkninger EU har vedtaget som fælles for alle. I disse tilfælde er du oftest nødt til at få dit produkt certificeret efter aftagerlandets krav for overhovedet at sælge noget.
Tysk udbudsmateriale
Tysk udbudsmateriale virker umiddelbart tyndt i forhold til hvad vi er vant til i Danmark. Det skyldes at halvdelen af udbuddet ligger i faste rammer iflg. VOB - Verdingungsordnung für Bauleistungen, blandt kendere byggebiblen. Véd man ikke det, kan man hurtigt komme galt afsted.
I det hele taget er både USA og Tyskland mestre i alverdens normer, som kræver specialviden. Til gengæld åbner godkendelser fra disse døre på næsten alle andre markeder.
USA og produktansvar
I USA er der en meget striks produktansvarslovgivning, hvor forbrugeren set fra en dansk synsvinkel er helt utroligt beskyttet. Der kan derfor være behov for særligt kvalificeret personale, der fx kender til lige netop produktansvar i USA, eller som har kendskab til tysk udbudsmateriale indenfor byggebranchen.
Kvalitetsstyring og -sikring
Det er nødvendigt i endnu højere grad end på hjemmemarkedet, at fastlægge nogle kvalitetsstyrings og - sikringsprocedurer. Du kan ikke bare hoppe ind i bilen og køre til Rom på en halv time med en bytter.
Derfor er det en god idé at opstille kvalitetsspecifikationer - som du vel at mærke er sikker på kan overholdes. Vedlæg disse specifikationer, når du som eksportør fremsender tilbud og igen ved ordrebekræftelse, det sparer mange diskussioner og ærgrelser.
Klager
Når du handler med udlandet, er det vanskeligt at kontrollere fx en kundes klage over fejl eller mangler ved produktet. Det er derfor ekstra vigtigt, at varerne er gennemkontrollerede forud for forsendelse, så du er sikker på, at de er i absolut overensstemmelse med kvalitetsspecifikationen.
Det er også vigtigt, at synliggøre den foretagne kontrol. Endelig er det en absolut fordel at have anført en reklamationsfrist på fakturaen. Blot skal fristen være i overensstemmelse med gældende lokal lovgivning på området.
Udarbejdet af Virksomhedskonsulent Lis Brink, Væksthus Midtjylland