-
Rådgivning om partnersøgning i udlandet
Virksomheder kan få hjælp til at finde de bedste samarbejdspartnere på nye markeder. Med d ...
-
Genforsikring af eksportvirksomheders kreditter
Eksportvirksomheder kan med Genforsikring få hjælp til at slippe ud af den klemme, at de p ...
-
Vejledning om international udvikling for Nordjyske virksomheder
Virksomheder i Region Nordjylland kan via GLOBAL-programmet få hjælp til at udvikle sine i ...
-
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk
Produkttilpasning til eksportmarkedet
Dit produkts egnethed på det enkelte marked er selvfølgelig væsentlig. Det kan du læse mere om her.
Producerer du biologiske rensningsanlæg, er din virksomhed målrettet eksportør til lande, der lovgiver omkring forbedring af miljøet.
Producerer og handler du med potteplanter, er din målgruppe langt bredere og dermed vanskeligere at definere.
Når man går på eksportmarkedet vil det være et godt tidspunkt at tjekke om ens produkt passer til det nye marked.
Overvej bl.a.:
- Hvordan opfatter kunden dit produkt?
- Livsstilsprodukter kræver markedstilpasning
- Et eksempel
- Er virksomheden klar til udvikling
- Er der økonomi til udvikling
Hvordan opfatter kunden dit produkt?
Vær lydhør overfor alle kommentarer - og undlad selv at kommentere, indtil du har hørt alle kundens argumenter. Spørg herefter uddybende i stedet for at erklære dig uenig i kundens synspunkter.
Møder du de samme kommentarer flere steder, er der en overvejende sandsynlighed for, at du skal foretage eller flere tilpasninger. Eller du skal udvide dit sortiment, bruge flere eller andre farver etc.
Livsstilsprodukter kræver markedstilpasning
Udbyder du livsstilsprodukter, skal du være parat til en produktmæssig høj grad af markedstilpasning. Prestigeværdien af det enkelte produkt varierer meget fra land til land.
Du skal med andre ord have en ret sikker fornemmelse af, hvorvidt dit produkt kan afsættes på markedet.
Eksempel
Er du fx en dansk møbelproducent, der vil sælge dit produkt til udlandet, skal du gøre dig nogle meget konkrete overvejelser. Kan din typiske danske spisestue sælges i Tyskland? Hvilke træsorter foretrækkes - skal de males, lakeres, bejdses, olieres eller ludbehandles? Du skal være indstillet på og parat til at følge de behov, dine kunder giver udtryk for.
Andre behov kan f.eks. dreje sig om farve, facon, lugt, betjeningspaneler o.m.a. Hvor bredt kan dit produktionsapparat tilpasses, og er det økonomisk bæredygtigt? Din fleksibilitet skal kunne betale sig og under alle omstændigheder skal dit sortiment målrettes det enkelte marked.
Klar til udvikling
Hvis produkttilpasningen kræver udviklingsarbejde, er det vigtigt med det samme at danne sig et overblik over de omkostninger, udviklingsarbejde indebærer. Hvad er tidshorisonten?
Økonomi til udvikling
Er din virksomhed i stand til at bære omkostningerne på nuværende tidspunkt? Eller skal handlen med udlandet vente endnu et år eller to, mens du udvikler og tester produktet?
Glem i øvrigt ikke, at løbende produktudvikling er en forudsætning for at fastholde og udbygge den succes, du får på markedet.