Syddansk Fødevareklynge - innovation i netværk
Syddansk Fødevareklynge er et netværk og strategisk samarbejde mellem fødevarevirksomheder i Region Syddanmark, hvis formål er at skabe økonomisk vækst for den enkelte deltagende virksomhed.
Fødevareklyngens primære aktiviteter er:
- Innovationsgrupper
Virksomheder på tværs udvikler nye produkter eller koncepter. Innovationseksperter fra Food Architects uddannelsen faciliterer udviklingsprocesserne. Læs mere om innovationsgrupperne (åbner pdf).
- Videndeling og samarbejde
Syddansk Fødevareklynge formidler ny viden og trends om fødevarebranchen gennem nyhedsbreve og to årlige konferencer. Alle deltagere får desuden adgang til en oversigt over klyngens kompetencer, fokusområder og ønsker til samarbejde.
Klyngen sætter fokus på branding, salg og lobbyisme, som kan få verden til at se, hvilke unikke kompetencer virksomhederne i fødevare klyngen kan byde ind med - både nationalt og globalt.
Deltagelse
Alle virksomheder i fødevareværdikæden kan deltage. Deltagelse giver adgang til fire årlige nyhedsbreve, to konferencer, en fælles hjemmeside og oversigt over muligheder for matchmaking. Deltagelse er gratis.
I en innovationsgruppe deltager et mindre antal virksomheder, som har valgt at samarbejde om et specifikt fælles mål - et nyt produkt, forretningskoncept eller andet. Der knyttes en ekstern innovationsrådgiver til at lede og coache forløbet, der forløber over seks måneder. Deltagelse i innovationsgrupper kræver medlemsskab i Syddansk Fødevareklynge.

Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum.



Sidst opdateret: 14.05.2012