Bidrag fra Væksthus Syddanmark: Sparring til at gå ind på det skandinaviske marked, heriblandt nedsættelse af bestyrelse og kapitaltilførsel.
Ramt af en trendy åre
På rekordtid har Miinto samlet landets mindre nichebutikker inden for tøj og mode. Vækstsuccesen har kaldt på kapitaltilførsel og bestyrelse.
Vækstboom
Tempoet har været hæsblæsende, siden Miinto.dk så dagens lys i det tidlige forår 2009. Miinto.dk er et fællesskab af mindre nichebutikker inden for tøj og mode. I dag – knap 2 år senere – består virksomheden af ikke mindre end 330 butikker og er, ifølge direktør Konrad Kierklo, Skandinaviens største online modebutik.
”Udviklingen er gået stærkt. Det er lykkedes os at skabe et koncept, der i den grad har været behov for,” siger Konrad Kierklo og betoner, at den hastige vækst har skabt behov for tilførsel af ressourcer.
”For et år siden kunne vi se store ekspansionsmuligheder i Skandinavien. Men umiddelbart havde vi ikke ressourcer til at udnytte dem,” siger direktøren og uddyber:
”Ét var at se mulighederne. Noget andet var at få skabt det organisatoriske fundament, som det ville kræve at videreudvikle konceptet. Derudover havde vi et behov for kapitaltilførsel.”
Nyttig videnbank
Udover at samarbejdet med Væksthus Syddanmark er den direkte årsag til etablering af bestyrelse, kapitaltilførsel, opbygning og internationalisering, så sætter den unge virksomhedsleder stor pris på den viden, som Væksthuset løbende kan tilføre.
”Gennem Væksthus Syddanmarks konsulent har vi en nem og hurtig adgang til viden og ekspertise. Sender jeg en mail med et spørgsmål om vores forretningsudvikling, er der svar indenfor et døgn.”
Vores vækstkonsulenter tilbyder uvildig og specialiseret sparring til virksomheder med vækstambitioner.
Sparring inden for internationalisering?
Kontakt vækstkonsulent Lars Bergholdt på telefon
25 50 53 19 eller send en mail via hans profil.