Flad organisationsstruktur
Få eller ingen mellemledere kendetegner den flade organisation.
Den flade organisationsstruktur er kendetegnet ved få eller i det ekstreme tilfælde ingen mellemledelse, således at de ansatte rapporterer direkte til den øverste ledelse.
Tanken bag den flade struktur er, at medarbejderne vil være mere produktive og engagerede, når de deltager i beslutningsprocesser. Samtidig vil kommentarer og feedback i forbindelse med beslutninger nå de ansatte hurtigere end i en hierarkisk organisationsstruktur. Strukturen kan være mere tidskrævende end den hierarkiske, da beslutningsprocesser involverer flere personer.
Kun små virksomheder vil kunne opnå en fuldstændig flad struktur, og virksomheder af en vis størrelse vil derfor være tvunget til at indføre et eller flere niveauer af ledelse mellem de ansatte og topledelsen.
Fordele
- Højere motivation blandt medarbejderne på grund af muligheden for at påvirke egen arbejdssituation
- Større fleksibilitet og hurtigere reaktionsevne og beslutningsproces
- Aflaster ledelsen som får mulighed for i højere grad at koncentrere sig om centrale opgaver.
Ulemper
- Ressourcekrævende
- Mindsker overblikket over organisationen
- Vanskeligt at afbalancere forskellige funktionelle grupper mod hinanden, da beslutninger omkring strategi, ressourceallokering osv. i grupperne ikke foretages centralt.
- Risiko for ”flaskehals”-problemer i organisationen, hvis alle skal sparre med den samme leder.
Sidst opdateret: 23.03.2012
De nævnte ulemper er baseret på den fejlagtige opfattelse af hvordan en flad struktur er organiseret (dermed ikke sagt der kan være ulemper)...
ressource krævende:
Set i forhold til en hierarkisk struktur, har man sparet alle ressourcer +høje lønninger etc. som en ledelse kræver. Tilgengæld bruger medarbejderne en begrænset del af deres tid på at engagerer sig i virksomheden/træffe beslutning (hvem finder ikke beslutnings dygtige, engagerede medarbejdere/kollegaer en ressource?!)
Mindsker overblikket over organisationen:
Ja, Set ud fra det perspektiv at en direktør/leder står alene med overblikket. Med en flad struktur uden leder, skaber man tilgengæld langt mere gennemsigtighed og gør det nemt for den engagerede at orientere sig om alle aspekter i virksomheden.
Vanskeligt at afbalancere...
Erfaringer tyder at de der arbejder med et specifikt område, har de bedste forudsætninger for den nødvendige viden/kunnen for optimering og problemløsning. Det kan derfor med fordel overlades til mindre grupper at tilrette ligge deres arbejde.
Samtidig er alle fuldt opdateret om de øverige arbejde via de fælles gruppers møder.
Risiko for ¿flaskehals¿-problemer...
Der vil ikke være nogen leder at spare med!
Opstår der "flaskehals" (typisk) på de fælles møder Nedsættes der et udvalg/ad hoc gruppe til at løse (eller udarbejde løsningsforslag) problem/uenighed etc. således bremser dette ikke unødvendigt hverken arbejdet eller de øvrigere beslutninger.
Man kan desværre ikke give nul stjerner!
Denne artikel er direkte misinformerende! Det der beskrives ovenstående er IKKE en flad struktur!
Den flade struktur udmærker sig ved at der netop ikke at have nogen ledelse (hverken mellem eller øverste). I stedet træffes vigtigere beslutninger demokratisk via medarbejdermøder (der udgør den øverste myndighed) hvor alle har samme mulighed for indflydelse f. eks. 1 mand/dame = 1 stemme. beslutninger kan tages ved flertal/afstemning eller i form af konsensus.
Påstanden om at: "Kun små virksomheder vil kunne opnå en fuldstændig flad struktur..." kan kun bero på uvidenhed. Større virksomheder/foreninger/organisationer eller lign. fællesskaber kan med fordel indføre en flad struktur. I så fald kan arbejdet med fordel organiseres i mindre grupper der varetager specifikke arbejdsområder. Hver arbejdsgruppe kan så deltage i eller sende en repræsentant til et stormøde/koordineringsmøde.