Vi tilbyder dig kvalificeret og målrettet sparring på et praktisk og anvendeligt niveau.
Vores sparring er uvildig, professionel og målrettet din virksomheds behov og potentiale.
Læs mere om vores sparring
IPR - beskyt din viden
Patent-, design- eller varemærkeregistrering. Er virksomhedens unikke viden beskyttet, og hvordan kan IPR (Intellectual Property Rights) styrke bundlinjen? Lad Væksthus Syddanmark give dig overblikket.
Vil du lancere et nyt produkt, ud på et eksportmarked eller skaffe kapital, så er afklaringen af, hvilke rettigheder (IPR) du skal tage eller forsvare afgørende.
Væksthuset hjælper dig med at få overblik over, hvordan du beskytter det unikke ved din viden, din forretning og dine produkter, og hvordan du udnytter dine rettigheder bedst muligt.
Væksthusets IPR-coaches giver dig sparring på:
- IPR-pakken, som blandt andet giver økonomisk støtte til at afklare mulighederne for beskyttelse
- IPR som middel til at styrke bundlinjen. For eksempel til køb og salg af licenser, til eneret eller til at styrke virksomhedens konkurrenceevne
- Køb og salg af patenter, design og varemærker
- Valg af professionelle patentrådgivere – markedet er stort med mange specialiserede kompetencer. Vi har et godt netværk og hjælper dig med at finde de helt rigtige kompetencer til opgaven.
Brug vores netværk
Væksthus Syddanmark samarbejder med et stort netværk af private konsulenter og offentlige aktører som GTS-institutter, universiteter, Dansk Design Center og Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hvad koster det?
Væksthusets sparring koster dig ikke andet end din tid. Vi er din uvildige sparringspartner, og vores eneste ønske er at hjælpe med at skabe fremdrift i din forretning.
Hvem er du?
Du står i spidsen for en vækstorienteret virksomhed, I har overstået opstartsfasen og har brug for kvalificeret sparring til at komme videre.
Hvem er Væksthusets konsulenter?
Hos os møder du vækstkonsulenter, der har drevet egne virksomheder eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største virksomheder. Derfor får du en engageret, uvildig sparringspartner, som forstår dine ambitioner og situation.
Mere end 1000 virksomheder får hvert år ny fremdrift i deres vækst via Væksthus Syddanmark.