Historisk baggrund for Væksthusene

Væksthusene spiller en central rolle i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 og skal være med til at sikre, at Danmark i 2020 er et af de lande i verden, som har flest  vækstvirksomheder.

Læs mere om Væksthusene i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006.

I Danmark har vi en høj andel af nye virksomheder, men vi ligger bagefter de lande, vi gerne vil sammenligne os med, når det kommer til antallet af vækstvirksomheder – det vil sige nye virksomheder, der skaber høj vækst i beskæftigelse og omsætning. Væksthusene, der blev etableret i 2007, markerer et skift i erhvervspolitikken inden for iværksætterområdet. Den havde indtil da i høj grad fokuseret på at få etableret flere nye virksomheder og på at få lavet et imageskift i forhold til at gøre det attraktivt at starte virksomhed.

Fokus på vækst

Med Væksthusene blev der sat fokus på de nye virksomheder, der har vækstpotentiale og på at få skabt en vækstkultur i Danmark. Nye virksomheder skaber knap en tredjedel af alle nye job i Danmark og særligt vækstvirksomhederne er vigtige for jobskabelsen. De skaber næsten 10 gange flere job per virksomhed i de første fem leveår end andre nye virksomheder. Deres produktivitet er også højere - de er derfor vigtige for fremtidig vækst.  

Læs mere om de nye virksomheder i Iværksætterindeks 2010.

Om Væksthusene

Væksthusene kortlægger virksomhedernes vækstpotentiale og bidrager til at styrke vækstkulturen i Danmark.

Sammen med de lokale erhvervskontorer /råd i kommunerne er Væksthusene en del af et enstrenget tilbud til iværksættere og virksomheder efter ”no wrong door” princippet. Det indebærer, at alle iværksættere og virksomheder, uanset hvor de henvender sig, bliver henvist til den type erhvervsservice, som passer til deres udfordringer.

Enstrenget erhvervsservice system

Den lokale erhvervsservice i kommunerne varetager den basale erhvervsservice i form af blandt andet individuel vejledning og iværksætterkurser, mens Væksthusene tager sig at den specialiserede erhvervsservice.

Væksthusenes opgave

Væksthusenes målgruppe er alle virksomheder med ekstraordinært vækstpotentiale. Væksthusene varetager tre opgaver:

• Vækstkortlægning – omfatter kortlægning af virksomhedernes vækstpotentiale, udarbejdning af en vækstplan samt formidling til private og offentlig service og tilbud
• Samarbejde og kultur – Væksthusene skal fungere som det sammenhængende erhvervsfremmesystems knudepunkt og bidrage til en styrket vækstkultur, hvilket blandt andet indebærer, at Væksthusene skal skabe samarbejde mellem relevante aktører og tage initiativ til vækstskabende arrangementer
• Operatørfunktioner – udvikling og gennemførsel af projekter, der udløser uudnyttede vækstpotentiale og skaber vækstmuligheder for virksomhederne.

Væksthusene har over 80 vækstkonsulenter. I 2009 var 2.665 virksomheder gennem et forløb i et af de fem Væksthuse.

Hvem ejer Væksthusene?

Væksthusene er etableret som erhvervsdrivende fonde, der er ejede af kommunerne. De første fire leveår var Væksthusene finansieret og styret af staten. I 2011 overtog kommunerne det fulde ansvar for Væksthusene, hvilket markerede afslutningen på en reform af rammerne for den lokale erhvervspolitik, der fulgte med strukturreformen. Reformen har givet kommunerne et langt større ansvar og stærkere spillerum på det erhvervspolitiske område.

Styret af resultatkontrakt

Væksthusene bliver styret af en resultatkontrakt, som siden 2011 indgåes mellem KL og staten. Væksthusene bliver blandt andet målt på, hvor meget vækst virksomhederne, de har arbejdet med, skaber i forhold til antal arbejdspladser, eksport og omsætning.

Resultatkontrakt for Væksthus Hovedstadsregionen

Resultatkontrakt for Væksthus Midtjylland

Resultatkontrakt for Væksthus Nordjylland

Resultatkontrakt for Væksthus Sjælland

Resultatkontrakt for Væksthus Syddanmark