"Jeg oplever at de fleste virksomheder har al fokus på den daglige drift, og tager sig aldrig tid til at tænke ”sjove tanker”. Adspredelse gennem innovation er en forudsætning for virksomhedens udvikling."
- Vækstkonsulent Lars Thorup
Hvordan sikrer du fremtiden for din virksomhed? Mange virksomheder er grundlagt af en innovativ opfinder, der har forfulgt sine idéer, men kun de færreste virksomheder sørger for at få struktureret innovationsprocessen, når virksomheden først er startet op.
Innovation skal forstås bredt. De fleste tænker kun på produktudvikling i den forbindelse, men innovation bør faktisk være en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv. At finde en ny opbygning af informationskanalerne i virksomheden er også innovation.
Det er dog af afgørende betydning, at innovation tager udgangspunkt i en forretningsmæssig synsvinkel og dermed ofte i værdiskabelse for kunden. For selvom innovation hænger meget tæt sammen med kreativitet, skal tiltag og ændringer drives af økonomiske argumenter med udgangspunkt i din virksomheds marked for at opnå resultater.
Udfordringen for virksomheden er derfor systematisk at skabe rum til den innovation, der er med til at sikre din virksomheds udvikling.
Opbygning af en struktureret tilgang til innovation skal tilpasses den enkelte virksomheds behov og kan derfor være vidt forskellig. Væksthus Syddanmarks konsulenter har erfaring med at kortlægge din virksomheds specifikke behov for struktur i forbindelse med innovation. Vi hjælper dig med at få sat fokus på innovation under hensyntagen til de organisatoriske rammer, men også jeres travle hverdag.
Kontakt os på telefon 70 23 55 15 eller mail@vhsyddanmark.dk og aftal møde med en af vore vækstkonsulenter, hvis du ønsker at sikre din virksomheds udvikling gennem struktureret innovation.
På Startvækst kan du finde meget mere information omkring struktureret innovation.
Virksomheden kan få tilskud til udvikling og afprøvning af informations- og kommunikations ...
Virksomheder kan gennem EU's Life+ Miljø program få bistand til en række initiativer på mi ...
Virksomheder og videninstitutioner kan benytte et eller flere af 22 innovationsnetværk. Vi ...
Se alle tilbud og brug den guidede søgning til at finde de tilbud, der passer til din virksomhed.
Gå til vækstguiden.dk