Ofte kan man købe små "netværkspakker" med komplet løsning for 2-3 computere.
Computernetværk
Når virksomheden har anskaffet mere end én computer, opstår behovet for et computernetværk til fx at dele filer og printere.
Et netværk kan sættes op på forskellige måder alt efter virksomhedens størrelse og behov. Herunder er beskrevet to almindelige løsninger. Peer 2 Peer er netværk for den lille virksomhed eller hjemmekontoret. Client Server løsningen kræver større teknisk kunnen men giver mange muligheder.
PEER to PEER (P2P)
Et P2P netværk er en samling af ligestillede computere. Der er altså ikke en decideret server som forestår al tildeling af rettigheder. På den enkelte pc kan du i et P2P netværket angive hvilke mapper og printere, du ønsker at dele. Du kan også begrænse adgange til mapper og printere med password.
P2P netværk kan med fordel anvendes i små virksomheder, som ikke har behov for opsætning af rettigheder for forskellige brugergrupper.
Et P2P netværk kan udvides med eksterne enheder som fx harddiske eller printer. Både printere og eksterne harddiske findes i versioner som kan tilsluttes direkte til netværket. Alternativt kan en printer tilsluttes en printserver eller en router med USB port.
Gode råd
En anden mulighed er at anvende en ældre pc til datalager, deling af print, telefax mv. men stadig lade den have status som en ligestillet computer.
CliClient Server (CS)
I et CS netværk er det som udgangspunkt på serveren at alle rettigheder defineres. Her lagres adgangskoder, filer mv. og det er via serveren at der tildeles adgang til fx Internet eller printer.
En CS løsning kræver en server, der kører i døgndrift, og dertil den fornødne sikkerhed både i forhold til systemnedbrud som følge af fx virus eller hackerangreb.
Rent fysisk bør serveren også sikres imod indbrud, brand og hærværk, da det er på serveren at alle data bør lagres.
CS netværk bør opsættes af fagfolk med ekspertise på netop dette område.
SClnt Såvel server- som PEER 2 PEER løsninger kan kombineres med fx en hosted Exchange Server.
Et kabelbåret netværk er lettere at sikre end et trådløst, omvendt opnår du ikke samme fleksibilitet, da der skal trækkes et kabel fra et centralt punkt og til hver enkelt computer.
Der findes en række standarder for netværk fx Ethernet 1000Base-T og 100Base-TX, og tallene er udtryk for den hastighed hvormed netværket kan overføre data. Enkelte netværk kører med Ethernet 10Base-T, men disse vil hurtig synes for langsomme, hvis det drejer sig om at overføre data fra et netværksdrev eller server, til internetadgang er alle dog væsentlig hurtigere end en internetadgang.
Kablet er af typen RJ45, og kan købes i faste længder fra 1 - 20 meter. Alternativt kan du købe kablerne i metermål. Du kan efterfølgende montere kablerne på de firkantede stik. Selve monteringen kræver en specialtang, som enten kan købes som en del af en netværkspakke eller separat for omkring 150 kr.
Sådan gør du
Du kan oprette et computernetværk ved hjælp af en Router eller Switch, og det fornødne antal kabler.
Sammenslutning af computere i et trådløst netværk har flere fordele. Det giver fx stor mobilitet i placeringen af de enkelte enheder, der er tilsluttet netværket, da man ikke er afhængig af kabler og placeringen af netværksstik. Den trådløse løsning kræver dog nogle ekstra sikkerhedsovervejelser.
Et trådløst netværk er typisk langsommere end et kabelbåret. Hvis netværket skal bruges til at gå på internettet, er det ikke et problem, da trådløse netværk typisk er mange gange hurtigere end internetforbindelsen.
Hvis netværket skal bruges til at lagre og transportere eller printe større dokumenter eller filer, vil det opleves som noget langsomt sammenlignet med et kabelnetværk.
Sådan gør du
Du skal bruge et trådløst Access Point, fx en Router som bruges til at samle alle forbindelserne i dit netværk, såvel kabelbårne som trådløse.
Hvis du ikke i forvejen har en hardware firewall, bør du ved indkøb af router vælge en model med indbygget firewall.
Læs mere om trådløst netværk
Læs mere om trådløst netværk på www.wi-fi.org og www.kriminalitet.dk.
Trådløs sikkerhed
Sikkerhedsmæssigt er et trådløst netværk mere krævende at opsætte end et kabelbåret.
Du skal sikre dit netværk, så du undgår at tilfældigt forbipasserende, eller naboer kikker dig over skulderen, eller benytter dit netværk til ulovlige aktiviteter på internettet.
Gode råd om trådløst netværk
Hvis du bruger en bærbar pc, så opret en kabelforbindelse samtidig med den trådløse. Så kan du bruge kabelforbindelsen, når din pc er på dit skrivebord, og den trådløse hvis du har din pc med i en anden afdeling eller arbejder fra en helt anden adresse.
Tjekliste
Dit trådløse netværk opnår den bedste sikkerhed ved at følge disse simple men vigtige regler:
- Navngiv dit trådløse netværk, brug aldrig standardnavne
- Brug altid egne brugernavne og adgangskoder
- Slå "broadcast" fra, så du ikke offentliggør navnet på dit netværk
- Konfigurer dit Access Point, så det kun er godkendte MAC adresser som har adgang
- Brug WPA kryptering i stedet for WEP
- Brug faste IP adresser
- Skru ned for sendeeffekten hvis muligt.
En metode som hackere benytter sig af er at lade deres trådløse netværk være åbent. På den måde lokkes du måske til at koble dig op på deres netværk, og så har de faktisk adgang til din computer, med alt hvad det kan medføre.
Læs mere
Læs også om sikkerhed på trådløse netværk på:
En netværksprinter kobles direkte til netværket og ikke til en pc. Alle med adgang til netværket vil kunne anvende printeren umiddelbart efter installation af den medfølgende software på hver enkelt pc.
Mange nye printere kan kobles direkte til din Router eller Switch. Alternativt kan du tilkoble printeren via en Print Server eller en Router med indbygget Print Server.
Hvis du har en printer tilsluttet din maskine, kan du dele den med andre på dit netværk, du behøver ikke at købe en printer til hver enkelt pc.
Sådan gør du
Del en printer tilkoblet en pc i dit netværk.
Når pc'en er tændt vil andre have mulighed for at printe på den delte printer. Den pc som har en delt printer, vil muligvis blive en lille smule belastet, når andre vælger at udskrive via den delte printer.
Har du et fungerende netværk, kan du dele din printer med de øvrige som er en del af samme arbejdsgruppe.
Har du behov for fildeling på dit PEER to PEER netværk, er en mulig løsning en ekstern harddisk som tilkobles dit netværk.
Fordele ved NAS
Den eksterne harddisk kan lagre alle de filer, som skal være tilgængelig på netværket, og samtidig kan den sættes op som en FTP server, så du kan have adgang fra en hvilken som helst computer med adgang til internettet. Prisen er kun en brøkdel af prisen for en server, fra 1.500 kr. og opefter.
Muligheder
En NAS enhed kan være en ganske lille kasse, hvilket giver mulighed for at "gemme" den af vejen. Dermed har du også mulighed for at bruge den som et backupmedie, da den i princippet kan være placeret dybt i kælderen eller på loftet. Det eneste den behøver, er netværksforbindelse og strøm. Dette kan evt. også være interessant i forhold til en Client Server løsning.
Ulemper
En NAS enhed er hverken så stabil eller sikker som en rigtig server. Ofte har du ikke mulighed for kryptering af overførslen imellem NAS FTP serveren, og den browser som henter filerne, så evt. kryptering bør ske, når du gemmer filerne.
Vær også opmærksom på at overførselshastigheden fra din NAS og til en pc på internettet er afhængig af din internetadgangs hastighed for upload og ikke for download, men det gælder uanset om du vælger en NAS løsning eller en VPN forbindelse til en server.
Der kan være problemer med at tilgå filer på en NAS enhed, hvis filnavnene fx indeholder danske bogstaver, men det afhænger af den valgte NAS model.
Værd at vide om sikkerhed
Du skal altid selv definere brugernavne og password til din NAS enhed. Standarderne som dit udstyr kommer med, er alt for let for en hacker at gætte sig til.